Solen har i øjeblikket et enormt såkaldt koronahul – også omtalt som en særlig type solplet – som udløser magnetiske storme på Jorden. Det vurderer russiske forskere.
Ifølge eksperter er hullet formet som et omvendt tal 1 og strækker sig over cirka én million kilometer. Da fænomenet i øjeblikket vender direkte mod Jorden, skaber det en kraftig strøm af solvind, som nu er på vej mod vores planet.
Forskere fra Pushkov-instituttet for jordmagnetisme, ionosfære og radiobølgeudbredelse under det Russiske Videnskabsakademi (IZMIRAN) forklarer, at fænomenet hænger sammen med Solens naturlige aktivitetscyklus.
Solens 11-årige cyklus
Solen gennemgår en cyklus på cirka 11 år, hvor aktiviteten skifter mellem maksimum og minimum. Det næste såkaldte solminimum ventes i 2029-2030, og frem mod da forventes antallet af mørke pletter og koronahuller først at stige, før aktiviteten igen aftager.
De første tegn på disse koronahuller blev observeret i starten af sidste år, kort efter toppen af Solens seneste aktivitetscyklus. Det samme enorme hul var også synligt mellem 21. og 27. december sidste år.
Dengang havde hullet en lidt anderledes form, men størrelsen var stort set den samme – omkring én million kilometer – hvilket endda er større end Solens radius på cirka 700.000 kilometer.
Flere magnetiske storme på vej
Ifølge forskere ved Laboratoriet for solastronomi under det Russiske Rumforskningsinstitut kan vi forvente flere magnetiske storme i løbet af de kommende år.
– Antallet af magnetiske storme vil stige frem mod 2028 og derefter falde markant, når vi nærmer os solminimum, lyder vurderingen.
Allerede den 16. januar omkring klokken 20 nåede en plasmaudladning Jorden. Den blev sendt afsted fra Solen den 13. januar og kan ifølge forskere føre til svage magnetiske storme samt nordlys på breddegrader over 60 grader.
Kan give strømafbrydelser og nordlys
Når solstorme rammer Jorden, kan de forstyrre planetens magnetfelt og skabe såkaldte geomagnetiske storme. Det kan i værste fald føre til radioudfald, forstyrrelser i satellitkommunikation og strømafbrydelser – men også til spektakulære nordlys på himlen.
Solpletter kan eksistere fra få dage til flere måneder, før de forsvinder igen. De vokser og skrumper, mens de bevæger sig hen over Solens overflade, og kan have diametre fra blot 16 kilometer til hele 160.000 kilometer.
De største solpletter kan ses fra Jorden uden brug af teleskop.
Solpletter er tegn på kraftig magnetisk aktivitet og hænger ofte sammen med fænomener som koronasløjfer, soludbrud og massive plasmaeksplosioner. De fleste kraftige soludbrud og såkaldte koronamasseudkast opstår netop i områder med tydelige solpletgrupper.
Lignende fænomener er også observeret på andre stjerner, hvor de går under betegnelsen ”stjernepletter”.