På trods af de varslede demonstrationer, som skal sende tusindvis af offentligt ansatte på gaden for at demonstrere mod regeringen og med lærerne, så er det usandsynligt, at andre faggrupper også vil kaste sig ud i sympatikonflikter.
Det vurderer forskere i avisen Information.
- Det er helt udelukket, siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Information om muligheden for sympatistrejker.
De offentligt ansattes fagforeninger frygter, at striden om lærernes arbejdstidsregler blot er en forsmag på, hvad der venter dem alle. Derfor har en stribe fagforeninger opfordret til at deltage i demonstrationer landet over på onsdag.
Fagforeningerne demonstrerer, fordi de mener, at regeringen blander sig utidigt i overenskomstforhandlingerne og dermed truer den danske model.
Lærerne forhandler fredag videre med KL i Forligsinstitutionen.
- En sympatikonflikt skal indeholde nogle krav, som arbejdsgiverne skal kunne indfri, siger Flemming Ibsen.
Men så længe der ikke eksisterer klare krav, vil en sympatistrejke mangle et egentligt tema. En strejke baseret på en frygt for indskrænkninger i den danske model ved de kommende års overenskomstforhandlinger er alt for abstrakt, siger Flemming Ibsen.
Han betragter derfor demonstrationsvejen som værende den mest farbare - hvis ikke den eneste - vej i lærernes arbejdstidskamp.
Lærerne har allerede modtaget symbolsk opbakning fra forhandlingsfællesskabet KTO, der ikke vil sende deres forlig til urafstemning, før KL og lærerne har en aftale.
Men det er også et af de eneste redskaber, de offentligt ansatte og deres organisationer kan benytte, mener Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
- Indtil videre er der ikke nogen, der har nævnt sympatikonflikter i denne forbindelse, så demonstrationerne er mest en markering. Det er dels en kamp om den offentlige mening og dels et adressat til KL og regeringen, siger Mikkel Mailand til avisen.
/ritzau/