Pap, plast og glas fra madvarer udgør en tredjedel af danskernes husholdningsaffald, og et flertal af forbrugerne mener, at emballage er unødigt og skader miljøet, og ikke mindst at der er alt for meget emballage om madvarerne. Men det er forkert at fokusere entydigt på mængden af emballage, skriver månedsmagasinet Samvirke.
- Danske forbrugere har en vrangforestilling om, hvad der er godt for varerne og for miljøet. Uden emballage ville vores fødevarer holde kortere tid, og madspildet, som er stort, ville være endnu større, siger Søren Rahbek Østergaard, der er emballageekspert på Teknologisk Instituts afdeling for emballage og transport.
Kun en procent af miljøbelastningen skyldes emballage
Beregninger af en vares samlede miljøpåvirkninger er komplicerede, men på DTU er forskere netop nu i gang med at kortlægge, hvordan miljøbelastningen fordeler sig mellem en række forskellige faktorer som eksempelvis produktion, transport, køling, madlavning og emballage.
DTU’s helt nye beregninger viser, at knap 70 procent af klimabelastningen sker ved produktionen af maden. Her er det eksempelvis fremstilling af dyrefoder, anvendelse af landbrugsareal, vanding og gødning, der tæller med på de negative sider i miljøregnskabet.
Omkring 30 procent af den samlede klimabelastning er forbundet med forarbejdning og køling af den færdige madvare – altså energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Kun omkring en procent af den negative miljøpåvirkning kommer fra emballagen, skriver Samvirke.
- Emballage har ikke nogen praktisk betydning, når man udregner den samlede miljøbelastning ved vores madvarer. Den største belastning af miljøet sker i produktionsfasen, og kan man forebygge madspild, har det potentielt store samfundsmæssige gevinster – både miljømæssigt og samfundsøkonomisk, siger Thomas Fruergaard Astrup, der er professor på DTU Environment.
Thomas Fruergaard Astrup peger dog på, at der altid er en miljøgevinst ved at mindske mængden af emballage eller bruge en mere miljøvenlig form for emballage, men finder man emballage, der medfører, at færre madvarer spildes, er det i langt de fleste tilfælde bedre at anvende emballagen end at undgå emballage.
- Fødevareproduktions påvirkning af miljøet er så stor, at vi skal have maden til at holde længe nok til, at vi får den spist, siger Thomas Fruergaard Astrup til Samvirke.
Emballage fordobler agurkers holdbarhed
En af grundene til, at forbrugerne skal være mindre bange for emballage, er, at maden ville have sværere ved at overleve turen fra marken eller fabrikken, gennem supermarkedet og hjem i køkkenet, hvis ikke der var emballage omkring. Et icebergsalathoved er et godt eksempel.
Bliver salathovedet pakket ind i tynd folie kort efter høsten, er holdbarheden en lille uge. Pakker man derimod ikke salathovedet ind, går der under et døgn, før salaten er slatten, skriver Samvirke.
På samme måde er en agurk uden plastikfolie om et særsyn i danske supermarkeder. Folien hjælper med at holde agurken saftspændt, og var der ingen folie var holdbarheden kun halvt så lang.
En gennemsnitlig dansker har hvert år 160 kilo emballageaffald. Det er en tredjedel af husholdningsaffaldet.
Op til 30% af den mad, vi køber, ender i skraldespanden som madspild.
Madspild er en langt større miljøsynder end emballage. FAO, der er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, har i rapporten The State of Food Insecurity of the World anslået, at over 1,3 milliarder tons madvarer smides ud i verden hvert år.
Klimapåvirkningen fra madspildet svarer næsten til USA’s samlede udledning af CO2.