Skolebørns opfattelse af kønsrollerne er overraskende konservative, og de bruger alt lidt tid sammen.
Det viser en ny undersøgelse, som baserer sig på data fra 1450 elever i 3. til 6. klasse og deres forældre, skriver Kristeligt Dagblad mandag.
Studiet udkommer i bogform med titlen ”Gutter, vi skal altså holde sammen, ellers bliver vi nakket”.
Den viser, at unge i alderen mellem barn og teenager lever et meget kønsopdelt liv.
Og det kan resultere i både misforståelser og MeToo-situationer, mener Søren Østergaard, ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier, som står bag undersøgelsen.
- Problemet er, at drenge og piger efterhånden aldrig er sammen, når de har fri. Det har blandt andet noget at gøre med, at pigerne stopper tidligere til fritidsaktiviteter, og at drengene fokuserer voldsomt på det digitale, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Derfor er de ikke længere vant til at interagere og kommunikere ordentligt sammen
Han fremhæver den tid, hvor børn legede med de andre, som boede på vejen, uanset køn.
- I dag er skoledagen det eneste sted, drenge og piger er sammen, og også her er det de voksne, der skaber rammerne, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Skolefester er der heller ikke mange af længere. De begynder først i gymnasiet eller på efterskolen, så kønnene vokser op uden ret meget kontakt med hinanden.
Ifølge undersøgelser går kun 22 procent til fest i niende klasse. Så alt det med fest, kysseri og kærester har mange unge ikke nogen funktionel erfaring med, når de går ud af folkeskolen.
Når kønnene som lidt ældre mødes på ungdomsuddannelserne, er det derfor ofte med en skæv og stereotyp opfattelse af hinanden, forklarer forskeren.
Både pædagoger og forældre er med til at håndhæve kønsstereotyperne i den måde, de agerer på – som når pigerne får en ”krammer” og drengene en ”lammer”.
Men også børnene selv fastholder de gængse kønsroller, og er hurtige til at hænge dem ud, der ikke opfører sig som ”rigtige” drenge og ”rigtige” piger.
Den beskrivelse nikker Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, genkendende til.
- Som ung er man i gang med identitetsprocesser, som handler om, hvem vi skal være. Og i de processer er der i øjeblikket to modsatrettede bevægelser. På den ene side opstår der mange nye former for kønsidentiteter, og på den anden side ser vi en køns-retraditionalisering - altså en bevægelse tilbage til de traditionelle køn, siger hun til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/