Mandagen igennem har flere store fagforbund kunnet præsentere overvældende flertal for de forlig, der blev indgået i overenskomstforhandlingerne.
Dermed slutter et forløb, der har været mere rigt på drama end på markante forandringer i overenskomsterne.
Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet.
- Jeg tror mest, man vil huske processen, som var meget spektakulær. Og det hele var ved at ende i konflikt flere gange. Kigger man på forligene, som de endte, er de knap så dramatiske, siger han.
Det betyder dog ikke, at forløbet ikke får betydning for de næste års forhandlinger på arbejdsmarkedet. Her hæfter Mikkel Mailand sig særligt ved to forskellige elementer, der kan få betydning.
- Jeg vil tro, der kommer en snak om, hvad er det for nogle forhold, der gør, at aftalesystemet i den offentlige sektor tilsyneladende er mere konfliktfyldt end i den private sektor, siger han.
- Det vil fylde mest fremover sammen med snakken om musketereden, tror jeg.
Efter at arbejdsgivere og lønmodtagere indledningsvist ikke kunne blive enige, måtte de en tur forbi Forligsinstitutionen.
Her trådte lønmodtagerne ind med tre fælleskrav: En sikring af frokostpausen, reallønsstigning og en aftale om lærernes arbejdstid. Det kollektive pres fra hele lønmodtagersiden om at få resultater på alle tre områder blev kaldt musketereden.
- Det har tilsyneladende styrket lønmodtagersiden. Men der er også en bagside af medaljen, for der kan også være nogle organisationer, der må sige nej til nogle ting. Det var måske en af grundene til, at der var dele af lønmodtagerne, som gik solo til sidst. Den er ikke gratis, siger Mikkel Mailand.
- Og når man binder tingene så meget sammen, så risikerer man også, at mere falder på gulvet.
- Jeg tror på, at en ret stærk lønmodtagerkoordinering er kommet for at blive i et stykke tid. Men ikke nødvendigvis på helt samme måde som vi så i år.
/ritzau/