Hvis parterne på det offentlige arbejdsmarked vil undgå, at flere konflikter går i hårdknude som fx lærerlockouten i 2013 eller den historisk langstrakte konflikt i 2008 på det kommunale og regionale område - så er det på høje tid at justere den danske aftalemodel. Så kontant lyder anbefalingen fra forskeren Laust Høgedahl, som står bag forskningsrapporten "Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning" fra CARMA, Aalborg Universitet.

Begrebet "den danske model" bruges synkront om både den private og den offentlige sektor. I virkeligheden fungerer modellen forskelligt i de to sektorer på flere afgørende punkter: Den danske model er skabt og udviklet i den private sektor, som i udgangspunktet fungerer under markedsvilkår - den er ikke indrettet til et arbejdsmarked, der er politisk styret som det offentlige, hvor arbejdsgiverne bl.a. har en dobbeltrolle som forhandlingspart OG lovgiver.

Rapporten lister en længere række af punkter op, hvor den danske model ikke fungerer godt på det offentlige arbejdsmarked. Bl.a. fungerer konfliktretten på det offentlige arbejdsmarked anderledes, fordi arbejdsgiveren her sjældent rammes økonomisk af en konflikt: Under en lockout sparer arbejdsgiverne på begge områder penge på lønudgifter, men de offentlige mister sjældent en indtægt som de private. Danmark er ligeledes det eneste land i Norden, hvor arbejdsgiverne har benyttet lockoutvåbenet.

Desuden spiller Forligsinstitutionen en anderledes og svagere rolle på det offentlige område, selv om den formelt set har de samme værktøjer på de to områder. På det private har LO et fuldt mandat fra medlemmerne i forhold til mæglingsforslag fra Forligsmanden, mens der på det offentlige område er tradition for, at de enkelte organisationer kan gå solo og forkaste et mæglingsforslag - og dermed lettere komme i konflikt.

Behov for at følge med resten af Norden

På grund af bl.a. den større risiko for konflikt er der behov for at justere forhandlingsmodellen, så den også passer til det det offentlige arbejdsmarked - ligesom man i et eller andet omfang har gjort i de øvrige nordiske lande. Det mener forskeren bag rapporten, postdoc. Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet.

"Forhandling og konfliktløsning på det offentlige arbejdsmarked bygger på en model, som ikke tager højde for de store forskelle mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande har Danmark gjort mindst i forhold til at tilpasse modellen til en offentlig kontekst. Det er en af forklaringerne på, at Danmark har det højeste konfliktniveau målt i antal tabte arbejdsdage som følge af konflikt", siger Laust Høgedahl.

Armslængde-princip i Sverige

I Sverige indførte man fx tilbage i 1994 en særlig arbejdsgiverorganisation, Arbejdsgivarverket, som fik myndighedsansvar og aftaleret som statens arbejdsgiver. Formålet var at afpolitisere den offentlige aftalemodel på baggrund af et armslængde-princip. Siden har den statslige sektor i Sverige ikke oplevet en arbejdskonflikt - på trods af til tider hårde forhandlinger og brugen af mægling. I en nyere evaluering understreges det, at Arbejdsgivarverket har været afgørende for en videreudvikling af den svenske model.

På baggrund af forskningsresultaterne kommer Laust Høgedahl med en række anbefalinger til, hvordan den danske model kan tilpasses det offentlige område. Blandt andet

At arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og diskuterer mulige tilpasninger - ligesom arbejdsmarkedets parter har gjort i de øvrige nordiske lande.

En formel aftale om brugen af forligsmanden som opmand ifm et lovindgreb i tilfælde, hvor der ikke foreligger et forkastet mæglingsforslag, der kan ophæves til lov.

Et uafhængigt observatorium med fast praksis for analyser af bl.a. løn, løndannelse og arbejdstid.

Et uafhængigt lønråd lig det norske, der kan afgøre den tvungne voldgift efter et lovindgreb.

Et mere forpligtende forhandlingsfælleskab med en mere kollektivt bindende forhandlingsret.

En mere uafhængig arbejdsgiverorganisering på det statslige niveau.

En kalibrering af lockoutvåbenet, hvor opsparede lønkroner i forbindelse med lockout øremærkes til det område, der er ramt af konflikt - fx til efter- og videreuddannelse.

Åbenlyst behov for fornyelse

Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey finder forslagene meget interessante.

"Der er åbenlyst behov for, at parterne sætter sig sammen og drøfter mulige justeringer af den danske model i forhold til det offentlige område. At vi har så relativt højt konfliktniveau på det offentlige arbejdsmarked sammenlignet med de øvrige nordiske lande, bør mane til eftertanke", siger hun.

Bente Sorgenfrey opfordrer aftaleparterne på det offentlige arbejdsmarked til at sætte sig sammen, når OK18 er afsluttet, og se på, hvordan den danske model kan tilpasses og justeres, så den kommer til at fungere mere hensigtsmæssigt på det offentlige arbejdsmarked.