Når danskerne fremover går til lægen, er der god chance for, at der står en dankortterminal ved siden af læseren til sygesikringskortet.

- Det bliver sandsynligvis hos den praktiserende læge, at der vil blive indført en form for brugerbetaling inden for de næste 10 år, siger Bent Greve, der er professor i velfærd og social sammenhæng på Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

I en undersøgelse foretaget af Ritzau vurderer otte ud af 10 økonomer, at der kommer mere og mere brugerbetaling på det offentliges velfærdsydelser i løbet af de næste 10 år. Og det bliver sandsynligvis hos egen læge, at man skal betale.

- Det er et realistisk scenarie, da det kan være svært at se, hvilke andre finansielle muligheder der kan være. Men dermed har man jo ikke sagt, at brugerbetaling er hverken retfærdigt eller fornuftigt, siger han.

Professoren henviser til, at det næppe bidrager til at skabe lettere og nemmere adgang til en række velfærdsgoder.

- Derudover har vi lige nu et brugerbetalingssystem, som er meget skævt indrettet. Vi betaler for at få briller, men ikke for at få høreapparater, ligesom vi betaler for tandlæge, kiropraktor og fysioterapi - men ikke for den praktiserende læge, siger Bent Greve.

Han påpeger, at brugerbetalingens funktion formentlig er - dels øgede indtægter til det offentlige - og dels at give et indblik i, hvilke ydelser danskerne er villige til at betale for.

- Folk skal afsløre deres præferencer. Problemet er bare, hvis det helt afholder nogen fra at gå til lægen, siger han.

Ifølge Bent Greve finansieres cirka en sjettedel af sundhedssystemet allerede af brugerbetaling på blandt andet medicin og tandlæge.

- Alternativt kunne det dukke op i enkelte dele af uddannelsessystemet - at man skal betale for sin kandidatuddannelse i de kommende 10 år, siger han til Ritzau.

/ritzau/