Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lykkes med at skaffe politisk flertal til at gennemføre regeringsgrundlaget, får vi et mere ulige Danmark. Et Danmark, hvor folk på offentlig forsørgelse i højere grad vil hutle sig igennem hverdagen, mens højtlønnede danskere får råd til flere teaterture og restaurantbesøg til at forsøde livet.
Sådan lyder vurderingen fra velfærds- og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.
- Der er ingen tvivl om, at uligheden vil stige yderligere, når man på den ene side sænker ydelserne for flygtninge og andre grupper af udlændinge og sænker kontanthjælpsloftet og på den anden side giver lettelser i topskatten. Så tager man fra dem i bunden med lave ydelser og giver til dem i toppen, og det giver skævhed og ulighed, siger professoren fra Roskilde Universitet.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, ryster på hovedet af kritikken.
- Vi vil et Danmark med flere i arbejde og flere, der forsørger sig selv. Om det vil føre til mere eller mindre ulighed er lidt præmaturt at gisne om, siger han.
Jakob Ellemann-Jensen understreger, at det er helt centralt for Venstre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og hvis der kommer flere i job, kommer folk også væk fra offentlig forsørgelse og dermed væk fra lave overførselsindkomster.
Mindre at rutte med
Bent Greve har nærlæst regeringsgrundlaget ’Sammen for fremtiden’, hvor Venstre på 35 sider lufter ønskerne for, hvordan Danmark skal udvikle sig i deres regeringsperiode.
Der lægges op til stramninger af kontanthjælpen. Ifølge regeringsgrundlaget skal der være ’loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige’.
Det er stadig uvist, hvor højt eller hvor lavt det såkaldt moderne kontanthjælpsloft skal være, og hvilke ydelser, det kommer til at omfatte.
Men uanset hvad vil det betyde mindre rådighedsbeløb for tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, vurderer Bent Greve.
Regeringen lægger også op til at sænke skatten på arbejdsindkomster. Både i bunden, men også ved at sænke topskatten med fem procent.
Derudover vil regeringen indføre en ny integrationsydelse på SU-niveau for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte og personer, der har været i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.
Endelig vil regeringen genindføre den såkaldte boligjobordning - populært kaldet håndværkerfradraget, der sidste år gav mere en halv million danskere mulighed for at trække håndværkshjælp, rengøring og havearbejde fra i skat.
Arbejdsløse bruger ikke håndværkerfradrag
De centrale punkter i regeringsgrundlaget får Bent Greve til at tænke på en omvendt Robin Hood.
- Når man giver skattelettelser i toppen og indfører et kontanthjælpsloft og sænker ydelser til folk, der i forvejen er trængte, så er det en omvendt Robin Hood, siger Bent Greve.
Han understreger blandt andet, at håndværkerfradraget hovedsageligt bruges af folk med ejerboliger og mellemstore eller høje indkomster. Kontanthjælpsmodtagere er som hovedregel lejere, der ikke vil få en krone ud af boligjobordningen.
- Med regeringsgrundlaget lægges der op til, at mange borgere på offentlig forsørgelse vil få mindre at gøre godt med, mens dem, der har høje indkomster, får skattelettelser. Det vil betyde, at den økonomiske ulighed vil vokse i de kommende år, siger han.
Robin Hood gav pengene tilbage til borgerne
Jakob Ellemann-Jensen mener, at Bent Greve og han må have læst to forskellige udgaver af det gamle engelske folkeeventyr.
- En af os må have misforstået, hvad Robin Hood handlede om. I den udgave, som jeg har læst, tager Robin Hood fra statskassen eller myndighederne og giver tilbage til skatteborgerne. Og det er jo det vi gør, når vi sænker skatten og dermed giver borgerne flere penge i egen lomme, siger han.
Bent Greve sætter spørgsmålstegn ved hele tankegangen i de afsnit, der omhandler arbejdsmarkedspolitikken i regeringsgrundlaget.
- Venstre har en stærk tro på, at strammer man de økonomiske incitamenter overfor folk udenfor arbejdsmarkedet, finder de et job. Jeg tror ikke på, at pisk virker mere end gulerødder. Det er jo afgørende, at der er en efterspørgsel efter de ledige og kontanthjælpsmodtagerne, siger han.
Hvad er et rimeligere Danmark?
Som en smal regering skal Venstre ud og skaffe sig flertal for at realisere regeringsgrundlaget. Men selvom Dansk Folkeparti skulle vende tommelfingeren nedad til for eksempel topskattelettelser på fem procent og kun vil gå med til to eller tre, ændrer det intet ved hovedtegningen, påpeger Bent Greve.
Som eksempel fremhæver han, at ordet lighed slet ikke figurerer i regeringsgrundlaget, der tydeligvis er skrevet af en ideologisk pennefører. Blandt andet fremgår det, at 'regeringen ønsker 'et friere, rigere og rimeligere Danmark'.
- Rimeligere. Det er et lidt underligt uklart begreb. Hvem skal det være rimeligere for, og i forhold til hvad? Det signalerer ikke en større grad af lighed, men at vi har en regering, der er villig til at acceptere en større ulighed, hvis det skaber et rigere Danmark. Men vi får et rigere Danmark for nogen men absolut ikke for alle, siger arbejdsmarkedsforskeren.
S havde som mål at mindske ulighed
Da Socialdemokraterne overtog regeringsmagten i 2011, stod der i S-R-SF's regeringsgrundlag, at uligheden skulle begrænses.
Alligevel voksede uligheden under Helle Thornings ledelse. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var den såkaldte gini-koefficient, der måler ulighed, steget fra 27,7 i 2011 til 27,9 i 2013.
En undersøgelse fra Ugebrevet A4 tidligere på året viste, at to ud af tre danskere anser ulighed for et problem. Samtidig viste undersøgelsen, at 54 procent af danskerne forventer, at afstanden mellem rig og fattig vil være større om fem år end i dag.
Konsekvenserne af større ulighed er svære at måle, pointerer Bent Greve.
- Men vi ved, at større ulighed mindsker sammenhængskraften, siger han.