Når lærerne i 10. klasse på Kildevældsskolen spørger klassen om noget, er Magnus Rødsgaard sjældent først med hånden i vejret. Den 16-årige fyr kan sagtens tale, men han holder sig hellere tilbage. Også når det gælder fremmede eller som her på en ny skole.

Folk har fordomme

Magnus Rødsgaard stammer med lydløse blokeringer, så ordene hænger uforløst og venter, hvis de da ikke er blevet udtalt af andre.

»Folk ved ikke, hvad det vil sige at stamme. De har nogle fordomme, og det er jeg bange for bliver kørt af på mig,« siger han.

Derfor har han nu valgt at få behandling for sit talebesvær. Ikke for at komme af med det, men for at styre det bedre, når stammeriet hvert halve år bliver slemt.

Så vil han forhåbentlig ikke blive så påvirket som nu over de fastlåste sætninger i halsen.

Tryg ved pigerne

Når Magnus Rødsgaard er sammen med vennerne, tænker han derimod slet ikke over det.

Heller ikke når der er piger på spil, bliver han nervøs, for dem er han vant til at omgås. Alligevel har han en frygt for, hvad andre tænker, og ser også sig selv som en anelse mere følsom, men det skyldes de ting, der er sket tidligere, tror han.

Er blevet drillet

»Det er nok, fordi jeg er blevet drillet med det, så jeg er virkelig nervøs for, at det vil ske igen. Jeg tror, det er sværere at være ung ligesom med alle handikap og skavanker, men det kommer også an på, hvor meget man selv synes, man stammer,« fortæller han.

Og faktisk synes han ikke, det er så galt. Nu skal han bare lære at turde sige noget, selvom han ikke først er blevet spurgt.