Ældre borgere kan vælge at få hjælp til rengøring eller deres personlige pleje fra private virksomheder i stedet for fra kommunen.
Men når virksomheden giver sine ansatte en dårligere løn og ingen pension, pauser eller løn under sygdom, kan den stadig modtage den fulde betaling fra kommunen.
Forskellen kan ifølge fagforbundet FOA ligge på omkring 6.000 kroner om måneden pr. medarbejder, og virksomheden kan så skumme fløden og beholde de penge selv.
Og det provokerer Dennis Kristensen, der er formand i FOA.
- Jeg synes, det er tyveri ved højlys dag. Pengene er betalt af kommunen, men scoret fra de ansatte. Det er imponerende, at vi som samfund vil acceptere sådan et tyveri, siger han.
En del kommuner har en såkaldt godkendelses-model, hvor kommunen på forhånd godkender de private virksomheder, der gerne vil tilbyde sig til borgerne. For at en virksomhed kan blive godkendt til at levere service i en kommune, kræver det blot, at de kan leve op til kommunens service-krav.
Varsler strejke i fem kommuner
FOA har nu varslet strejke mod Cura Pleje A/S, der leverer hjemmehjælp til fem kommuner i Nordsjælland, fordi de ikke vil tegne overenskomst for deres ansatte.
LÆS MERE: Strejke på vej: Ældre i fem kommuner kan blive ramt
Strejken betyder at de ansatte, som er medlem af FOA, vil nedlægge arbejdet. Samtidig har FOA bedt de andre fagforbund om at starte en sympatikonflikt, så Cura Pleje ikke kan få leverancer eller service fra virksomheder med overenskomst.
Medarbejderne i Cura Pleje får ikke løn under sygdom eller barsel, og de kan ikke holde barns første sygedag. De får først pension efter to år og pensionen er under halvdelen af en kommunalt ansats pension.
Men Cura Pleje A/S bliver betalt af kommunen med en timepris, der er regnet ud på baggrund af kommunens samlede udgifter til at levere service. Det vil sige løn, udgifter til sygdom, ferie og barsel, transport, administration og ledelse, husleje og så videre.
Det betyder ifølge udregninger, som FOA har lavet på baggrund af Cura Plejes kontrakter, at virksomheden har et ekstra overskud på mellem 5.300 og 6.600 kroner om måneden pr. medarbejder, som følge af de anderledes vilkår.
Og derfor mener FOA, at det burde være et krav til virksomheder, der tager kommunale opgaver, at de skal følge de almindelige løn- og ansættelsesvilkår på området. Det er kommuner og regioner ikke forpligtet til, som det er nu.
- Noget gik helt galt for den tidligere regering med den ordning. Borgeren skal vælge mellem to fuldstændigt identiske tilbud, men den private virksomhed kan så stikke ekstra penge i lommen ved at lade være med at indgå en overenskomst. Det er jo nærmest en gulerod til de private virksomheder for at lade være med at følge de normale vilkår, som kommunen selv gør, siger Dennis Kristensen.
Virksomhed: Vi tilpasser os bare markedet
Cura Pleje er uforstående over for FOA's kritik og gør opmærksom på, at de følger loven.
”Som en privat virksomhed har vi valgt at agere som de fleste danske erhvervsvirksomheder med løn- og ansættelsesvilkår tilpasset markedet. (…) Det er nu en gang således, at der i Danmark ikke er krav om at indtræde i en overenskomst, og vores samarbejde med kommunerne har i mange år fungeret rigtigt godt og gør det fortsat,” skriver administrerende direktør Henrik Stæhr i en mail til Avisen.dk.
FOA har regnet på baggrund af timetaksterne i Hørsholm og Rudersdal Kommune, hvor man bruger den såkaldte godkendelses-model.
VK-regeringen indførte i 2003 krav om valgmulighed i ældreplejen, og frem til 2013 brugte alle kommuner, med en enkelt undtagelse, den løsning, fordi alternativet var meget lidt attraktivt.
Men i 2013 blev reglerne ændret, så kommunerne også fik et alternativ. Det er en udbudsmodel, hvor virksomheder kan byde ind med en pris på at levere service i en kommune. Kommunen har mulighed for fortsat selv at tilbyde service til de ældre borgere.
Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen er den bedre på kort sigt og har givet kommunerne faldende priser på hjemmehjælpen. Til gengæld mener han, at den på længere sigt er stærkt bekymrende, fordi priserne på linje med udliciteringer af rengøring vil falde konstant, ind til de når ned under et niveau, hvor arbejdet kan udføres både lovligt og forsvarligt for de ansatte.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra den socialdemokratiske kommunalordfører. Socialdemokraterne var under den borgerlige regering stærkt kritiske over for godkendelses-modellen, som stadig bruges i en del kommuner.
Kommunerne: Vi følger bare loven
For Kommunernes Landsforening er der ikke noget problematisk ved fritvalgsmodellen. Kommunerne administrerer efter loven, fastslår kontorchef Karsten Thystrup.
- Folketinget har vedtaget, at kommuner skal lave fritvalgsordninger, og så har de vedtaget nogle kriterier, som kommunerne skal rette sig efter. De kriterier er ikke indrettet sådan, at man altid kan eller skal betale en overenskomst hos den ene eller anden fagforening. En kommune må aldrig kræve, at en virksomhed kun kan handle med kommunen, hvis virksomheden har tegnet overenskomst. De må kun forholde sig til lønniveau, siger han.
Så længe kommunerne har valgfrihed mellem to modeller, så vil KL ikke gå ind og anbefale den ene eller den anden, understreger Karsten Thystrup.
Et stigende antal ældre vælger private leverandører, især til den praktiske bistand så som rengøring. I 2013 fik 48 procent hjælp til det praktiske fra en privat virksomhed. For den personlige pleje var andelen kun otte procent.