Avisen.dk kan i dag fortælle, at private virksomheder kan nyde godt af, at der i mange kommuner er en fast timepris for at levere hjemmehjælp til ældre borgere.
Prisen er baseret på kommunens egne udgifter, men hvis et firma vælger at give sine ansatte dårligere vilkår end kommunens, kan de selv beholde overskuddet.
LÆS OGSÅ: Forbund: Privat hjemmehjælp er tyveri af skattekroner.
Fagforbundet FOA har beregnet, at det er omkring 6.000 kroner om måneden pr. medarbejder.
Det falder ikke i god jord hos den socialdemokratiske kommunalordfører Simon Kollerup.
- Jeg synes ikke det lyder rimeligt, at man på den måde kan malke vores offentlige system. Derfor vil jeg tage kontakt til ministeren for at undersøge, om man kan hjælpe kommunerne med at stille nogle krav om løn- og arbejdsvilkår, også i de kommuner hvor man bruger den gamle model for det frie valg af leverandør, siger han.
Kommunerne kan vælge mellem to forskellige modeller for hvordan de tilbyder borgerne frit valg mellem en kommunal eller privat leverandør af deres hjemmehjælp.
Kommuner på 'gammel ordning' kan ikke stille krav
I den gamle model, som alle kommuner brugte frem til midten af 2013, er der en fast timepris. Den er regnet ud på baggrund af kommunens samlede udgifter til løn, sygdom, ferie og barsel, transport, administration og ledelse, husleje og så videre.
Men kommunerne kan ikke kræve, at de private leverandører giver deres medarbejde de samme vilkår, og det er det, som Simon Kollerup nu vil få indenrigsministeren til at se på.
- I udgangspunktet synes jeg det er ok, at kommuner har forskellige modeller at vælge mellem. Så mener jeg bare, at de skal have mulighed for at stille krav til et firma om, at de skal leve op til danske løn- og arbejdsvilkår, siger han.
I virksomheden Cura Pleje A/S, som tilbyder privat hjemmehjælp i fem nordsjællandske kommuner, får de ansatte ikke løn ved sygdom og barsel og kan ikke holde barns første sygedag. De risikerer at miste løn, hvis borgerne aflyser, og deres pension er meget lav.
LÆS OGSÅ: Strejke på vej: Ældre i fem kommuner kan blive ramt
Der er ikke noget krav om, at virksomheder, der arbejder for en kommune skal give sine ansatte nogle bestemte vilkår.
S: Det skal være op til de lokale politikere
Men hvis en kommune vælger at bruge en nyere model for det frie valg af hjemmehjælp, som S-R-SF-regeringen indførte i 2013, har den mulighed for at fastsætte krav om normale løn- og arbejdsvilkår i en mere typisk udlicitering.
- Så må vi se, om ikke udviklingen går i den retning, at de kommunale politikere også har behov for at vise deres lokale befolkninger, at de stiller nogle krav til de virksomheder, der skal arbejde for kommunen, siger Simon Kollerup.
Han afviser at gøre det til et krav, at kommuner – ligesom det gælder for staten - altid skal få arbejde udført på løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til den normale overenskomst på området.
- Det må være op til den enkelte kommunalbestyrelse. Min politiske holdning er – ligesom mine partifæller ude i kommunerne – at man skal stille sådan nogle krav, og det gør vi i vid udstrækning, der hvor vi har mulighed for det. Men jeg synes, det skal være op til den politiske diskussion i kommunen, og så må man stemme på de partier, der går ind for at stille krav til løn- og arbejdsvilkår, mener Simon Kollerup.