Det er fuglene, planterne og det vand vi drikker, der tager skade, når landbruget ikke formår at få brugen af sprøjtegifte ned.

Ifølge miljøstyrelsens opgørelser var forbruget sidste år det højeste i 18 år bortset fra en hamstringsbølge i 1995. I 2008 var landmændenes brug af giftene endda højere end i 1986, da den første plan for at begrænse brugen blev vedtaget, skriver Politiken.

I den store plan for landbrug og miljø 'Grøn vækst', som regeringen i juni indgik aftale om med Dansk Folkeparti, skal opgørelsen af pesticidforbruget ændres. Det lyder blandt andet, at 'belastningsomfanget' i 2013 skal være nede på 1,4, og at det svarer til, at markerne bliver sprøjtet 1,7 gange om året - dét mål, som ifølge den seneste pesticidhandlingsplan skulle være nået i år.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) holder fast i, at forbruget skal ned.

Han kalder det en myte, at målsætningen udskydes, men erkender, at beskrivelsen i 'Grøn vækst' er den mest præcise, man har. Og han kan ikke forklare, hvad målsætningen ellers er.

»Da vi lavede 'Grøn vækst', lagde vi til grund, at det nye belastningsomfang, der hedder 1,4, svarer nogenlunde til 1,7. Men nu laver vi den helt rigtige beregningsmodel, og den øvelse kender vi ikke resultatet af«, siger han.

Og derfor skal pesticidafgiften omlægges til næste år, så det bliver dyrere at sprøjte. De farligste midler får de højeste afgifter.