Den legendariske og enorme egyptiske filmindustri har gennem flere årtier beriget den arabiske verden med en række kvalitetsfilm. Især de sociale og politiske film har gennem tiden vist sig vellykkede. Dog med begrænsninger, fordi censuren altid lurer i baggrunden.

Jeg så for nylig en af disse film. For den måtte jeg se. Amaret Yacobian ( Yacobian Bygningen ) skabte en del røre og debat i Egypten, da den blev vist for halvandet år siden, hvor især religiøse personligheder forsøgte at få den bremset. Den slap imidlertid gennem censuren til sidst.

Heftig debat

Filmen, der er spækket med filmstjerner, portrætterer det egyptiske samfund i form af en række forskellige personer, som bor i bygningen:

Vi møder den fallerede og ensomme tidligere overklasseadvokat Zaki, hvis far var minister under landets sidste konge i Egypten i 1950"erne. Han lever af sin families storhed og fald. Han har dog svært ved at finde kærlighed eller blot have tillid til nogen.

Vi møder også den homoseksuelle universitetsprofessor, som forelsker sig i en gift heteroseksuel, en fattig menig soldat. Professoren var ¿ ikke overraskende ¿ omdrejningspunktet for den heftige debat om filmen. Ikke mindst fordi professoren ender med at overtale den religiøse soldat til et seksuelt forhold. På en raffineret måde forklarer han soldaten, hvorfor Allah ikke vil straffe ham for at have et forhold til en mand.

Korruption og terror

En af filmens øvrige figurer er en fattig ung pige, som efter at have mistet sin far er ansvarlig for forsørgelsen af sin mor og søskendeflok, hvilket i dagens Egypten ikke kan gå anstændigt til.

Vi er også vidne til en dygtig ung mand, som afvises på politiskolen på grund af hans lave sociale status, hvorefter han ender som terrorist i en radikal gruppe. Han dør under en terror-/hævnaktion, han deltager i mod politiet. En anden central figur i filmen er narkohandleren, som er indbegrebet af den korruption, der gennemsyrer det egyptiske samfund og især samfundets elite. Det lykkes ham at få en aftale med en toppolitiker, der sikrer ham immunitet og endda en plads i parlamentet.

Massive problemer

Efter filmen var jeg ikke i tvivl. Forandringens vinde blæser over Egypten og den arabiske verden. Ikke på fuld kraft, men en stille brise. Det vil tage tid, før vi ser de helt store forandringer. Men det er vigtigt at fremhæve de problemer, det egyptiske ¿ og det arabiske ¿ samfund lider under. Og de er massive og mange. Det gælder om at få dem i spil og at bearbejde dem.

Det vil uden tvivl tage tid, og vestlige kritikere af den arabiske verden må derfor væbne sig med tålmodighed. Demokrati må, skal og kan ikke indføres med magt ¿ og bestemt ikke med væbnet magt.