Hun er 12 år. Hendes hud er glat som en barnenumse. Alligevel trækker pigens mor hende med til skønhedsbehandlinger på en kosmetologskole. Hun skal lære at passe på sin hud, synes moren. Så hun ikke ender som en teenager med bumser i hele hovedet.

Pigen er langt fra den eneste. Kosmetologskoler og de noget dyrere skønhedsklinikker landet over oplever samstemmende, at stadig yngre danskere efterspørger ansigtsmasker, peeling, dybderens og gode råd om hudpleje.

På Nordsjællands Kosmetologskole i Hillerød er en tredjedel af kunderne efterhånden mellem 12 og 15 år.

»Nogle kommer, fordi de selv går op i deres udseende og enten er kede af de filipenser, de allerede har, eller bange for at få nogen,« siger underviser Mia Bromose.

Også på flere andre kosmetologskoler er tendensen klar.

»Der er ingen tvivl om, at vi får flere unge kunder. Hele området har været voksende de senere år, og den større fokus på hudpleje får også de yngste til at slå øjnene op for det. Men det er nu oftest forældrene, der ringer ind og bestiller tid,« fortæller leder af Kosmetologskolen Cidesco i København, Pernille Bjarnøe.

Langt de fleste gange er det faktisk mor, der både ringer og bringer de yngste.

»Børn går ikke frivilligt til dybderens og hudpleje, når de er 12 år eller yngre. Det er deres mors idé. Det kan for eksempel være, fordi moren vil forhindre, at barnet får samme problemer med acne som dets far, eller fordi hun selv nyder at gå til skønhedspleje og synes, det kunne være en hyggelig mor-datter-ting,« siger Mia Bromose.

Jomfrubumsen til gode

Underviseren har sågar oplevet, at mødre tager børn på helt ned til otte-ni år med. Og hun skyder på, at der kommer børn under 11 år på klinikken en gang om måneden.

Men mange af børnene, selv de 12-13-årige, har aldrig haft så meget som en bums, og så kan det være på sin plads, at kosmetologen finder sin indre pædagog frem.

»Nogle gange sidder de der med deres perfekte englehud og er helt anspændte. Så må vi tage en snak med børn og forældre, for vi går altså ikke i gang med en behandling, hvis børnene ikke har det godt med det. Vi forklarer, at man ofte ikke kan bestemme sin hudtype, før man fylder 13 år, og det derfor også er for tidligt at lære børnene, hvordan de plejer den,« siger Mia Bromose.

Oftest er det moren, der har mest brug for snakken, og når den er klaret, er det børnenes tur til at bestemme. Så kommer der alternative tilbud som en skuldermassage eller en fin neglelakering på bordet.

13 år og makeup-moden

Når de bliver lidt ældre, dukker ønsket om fransk lak, foundation, lækkert til læberne og smykkesten på tænderne op helt af sig selv.

For eksempel har flere kosmetologskoler faste aftaler med lokale ungdomsskoler, hvor de unge kommer i hold, og hvor både piger og drenge fra 13 år og opefter på kursusgange af fire gange tre timer sluger gode råd om sunde hudvaner, hudens opbygning, hudpleje, og hvordan man bedst renser sin hud. De gode råd insisterer kosmetologerne på at give dem. Derefter får de unge så lov til selv at bestemme kursets indhold, og så bliver der rettet bryn, smukkeseret negle og lagt makeup til den store guldmedalje.

»Det er så sjovt at se pigerne stå og analysere hinandens farver og makeup bagefter. De er små damer, der hygger sig og stråler som små sole, når de går herfra,« siger leder af Kosmetologskolen Cidesco i København, Pernille Bjarnøe.

Hun betegner det som en sund udvikling, at børn og unge er begyndt at gå mere op i, hvordan de passer på deres hud, og at det hverken er en god idé at klaske en renselotion fuld af kemikalier i ansigtet hver aften eller at sove med fuld krigsmaling på om natten. Men det er også kommet bag på Pernille Bjarnøe, at unge går så meget op i at se godt ud, som de gør.

»Det har egentlig været lidt rystende for mig, at børn helt ned i 10-12 års alderen er så bevidste om, hvordan de ser ud. Men puberteten begynder jo tidligere og tidligere, og så er der heller ingen tvivl om, at forældrene har indflydelse på, at det sker,« siger Pernille Bjarnøe.

Nogle gange har forældrene også for stor indflydelse. Nyhedsavisen kan således berette om en større dansk skønhedsklinik, der for nylig behandlede en begejstret mor, som ville tage sine børn på seks og 10 år med næste gang.

»Hun var ikke så glad for deres fregner og håbede, at vi kunne gøre noget ved sagerne, så de ikke piblede frem til sommer ... Det rystede mig. De fregner skulle jo kun væk for morens egen skyld,« påpeger skønhedsklinikkens ejer, der ikke ønsker at stå frem med navn.

Trofæbørn

Medieforsker Anne Jerslev fra Københavns Universitet har i årevis beskæftiget sig med skønhedsidealerne i den vestlige verden. Hun ser den stigende brug af ansigtsbehandlinger til børn og unge som et udtryk for, at nogle forældre kommer til at betragte deres børn som en decideret et trofæ eller accessorie – altså en moderigtig pyntegenstand:

»Børnene skal gerne spejle deres forældre og sige noget om dem. Derfor kan de ikke rende rundt og være tykke, grimme og bumsede,« forklarer Anne Jerslev, der mener, at forældrenes interesse i børnenes lækkerhed sagtens kan være positiv og negativ på én gang. På den ene side underlægges de nye generationer nogle forventninger om at skulle se pæne ud. På den anden side kan besøget hos skønhedssalonen rent faktisk give noget ro:

»Forældrene udtrykker jo en form for omsorg for deres børn, og forhåbentlig får børnene også en positiv oplevelse og oplever den luksus, det er, at der bliver gjort noget ved deres problemer med bumser og den slags.«

På skønhedsklinikken The Skin Lounge i København betragter kosmetolog Nanna Nora Andersen det også som et sympatisk fænomen, at mødre stempler ind med deres døtre under armen til en frugtsyrekur og efterfølgende behandling med cremer og masker:

»De unge har rykket sig og bliver hurtigere voksne. De går tidligere med makeup og gøre mere ud af sig selv. Alt det får de nu hjælp til.«