Unge danskere gider ikke være lærere. Og det er blandt andet elevernes forældres ansvar, fordi mange af dem gør lærerlivet umuligt.

Antallet af optagne på læreruddannelsen er styrtdykket med 23 procent over de seneste fire år. Og med god grund, for hvem slikker sig om munden, når de hører om, at lysten til at undervise bliver slået ihjel med lav løn, tvungne pensumlister og tidsslugende krav om, at hvert minut i undervisningen skal dokumenteres. Politikere benytter ethvert øjeblik til at surmule over, at ’verdens dyreste folkeskole’ ikke scorer topkarakterer i den seneste Pisa-test, mens de med den anden hånd sparer de nedslidte skoler sønder og sammen.

Men når lærerfaget er særligt hårdt ramt netop i disse år, skyldes det også, at 40 procent nu dropper ud af uddannelsen. Ofte, fordi de kommer ud i praktik og oplever, at også elevernes forældre modarbejder undervisningen. Lærere med årtiers erfaring beretter om, hvordan en stor del af forældrene nu tager for givet, at alt er lærerens ansvar. Selv hvis deres unge ikke laver lektier derhjemme, er det skolens skyld. Hvis vi skal løse lærermanglen, skal politikere tage løn- og arbejdsforhold alvorligt. Men det er samtidig nødvendigt, at unge forældre kommer ud af krævementaliteten. Både for deres barns og for folkeskolens skyld.