Det hele begyndte i 1915, da 250 intellektuelle armenere blev anholdt og henrettet af de daværende osmanniske myndigheder (forløberen for det moderne Tyrkiet red.). Osmannerriget kæmpede mod russerne under Første Verdenskrig, og armenerne støttede den forkerte side. I årene der fulgte, døde mellem et par hundrede tusinde og to millioner af deres landsmænd for tyrkiske hænder.
Men hvad skete der egentlig med armenerne? Var det folkemord eller blot tragiske begivenheder under en krig?
Debatten raser på verdensplan, hvor den amerikanske Kongres i morgen, fredag, vil vedtage en lov, der officielt kategoriserer hændelserne i 1915 og syv år frem som et folkemord.
Det armenske spørgsmål
Men i Tyrkiet er det ulovligt at betegne det armenske spørgsmål , som det bliver kaldt, som et folkemord, og tyrkiske politikere truer nu med at stoppe støtten til USA s kamp mod terror, hvis ikke lovforslaget bliver taget af bordet.
»Paradoksalt nok skete det armenske spørgsmål før den tyrkiske republik blev oprettet, men for mange uden for Tyrkiet er der en direkte forbindelse mellem det osmanniske rige og det moderne Tyrkiet. Derfor vil det fremstå, som om de har været ansvarlige for et folkemord. Den skamplet vil de ikke have siddende på sig,« forklarer antropolog Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet.
Hun forklarer, at nationalistisk sindede tyrkere frygter, at en indrømmelse af folkemord blandt andet vil kunne føre erstatningssager fra armenere med sig.
Debatten bliver væk
I Tyrkiet er flere blevet retsforfulgt for at diskutere sagen efter loven om krænkelse af tyrkiskheden. Og selvom der har været spæde forsøg på at få en debat i gang om, hvorvidt man skal kunne tale om spørgsmålet, er der lang vej igen.
»Almindelige tyrkere har slet ikke haft mulighed for at forholde sig til, hvad der reelt fandt sted, fordi det aldrig har været en del af deres historieundervisning eller har kunnet debatteres offentligt. Derfor er det også uheldigt, hvis man vil tvinge den tyrkiske befolkning til at mene noget om det, når de knapt nok har haft mulighed for at diskutere det selv,« siger Daniella Kuzmanovic.
At den amerikanske Kongres efter al sandsynlighed vil stemme for forslaget om at kalde det et folkedrab i november, falder bestemt ikke i god jord hos den tyrkiske præsident Abdullah Gül. Han sagde i går, at beslutningen »ikke har nogen validitet og ikke fortjener det tyrkiske folks respekt.«
Tyrkerne mener ikke, at der var tale om folkemord i 1915, men at både armenere og tyrkere blev dræbt i massakrer.
Armenerne mener, at der er tale om et folkemord på 1,5 millioner gennem systematiske massakrer og udsultning.
Mange vestlige historikere hælder til armenernes version, og 21 lande anerkender beskrivelsen af folkemord.
FN om folkemord: Handlinger, der skal helt eller delvist udslette en nationalitet, etnisk gruppe, race eller religiøs gruppe.
Den amerikanske resolution
Beslutningen om at kalde drabene i 1915 for et folkemord er endnu ikke vedtaget i USA s Kongres.
En komite har med et flertal besluttet at sende lovforslaget til afstemning i Kongressen.
Allerede nu støtter et flertal i det ene kammer forslaget, som derfor højst sansynlig bliver vedtaget i november.
Præsident George W. Bush er imod forslaget, da det vil skade forholdet til Tyrkiet.