Igen og igen og igen.
Danskerne kan simpelthen ikke få nok af "Matador". Serien trak store seertal, da den fornylig blev genudsendt på DR, og DVD-boksen varmer mange hjerter i de danske hjem.
En af de populære figurer i serien var "Røde", der blev spillet af Kurt Ravn fra 1978 til 1981.
65-årige Kurt Ravn er snart aktuel i en ny "Far til fire"-film. Men tankerne falder ofte tilbage på tiden med "Matador", fortæller han Billed-Bladet.
- Det er helt fantastisk. Det glædelige er også, at den nye generation gerne vil se "Matador". Måske lærer de noget af det - hvordan det kunne være i Danmark og i de små provinsbyer dengang, siger Kurt Ravn til Billed-Bladet.
- Man kan kun være glad og stolt over at have fået lov til at være med i en serie, som blev sådan en kæmpesucces, siger han til Billed-Bladet.
Kurt Ravn opfordrer i sjov til, at der opføres en statue af Erik Balling, der instruerede "Matador".
Kilde: Billed-Bladet