Aldrig nogensinde har der været så mange offentligt ansatte. Aldrig nogensinde har danskerne betalt så meget i skat. Vi har simpelthen en socialdemokratisk regering, som ganske vist kalder sig noget andet, men statsminister Anders Fogh Rasmussen holder så meget af det samfund, som Nyrup, Lykketoft og Stavad byggede op, at han slet ikke kan få nok: Mere stat. Mindre frihed. Færre penge i borgernes egne lommer.

Derfor kunne intet være mere naturligt end at udpege Karen Jespersen (tidligere VS, tidligere SF, tidligere Socialdemokraterne, lige for tiden Venstre) til socialminister. Eva Kjer Hansen kom så frygteligt galt af sted, da hun ved et par lejligheder fremsagde de liberalistiske tanker, som hun fejlagtigt troede, at hendes parti fortsat stod for, at hun måtte ud. Jespersen kommer ikke til at begå den slags fejl, for hun har længe øvet sig i at mene det samme som Fogh.

Da Jespersen senest var socialminister, opførte hun sig som en klassisk hattedame, som aldrig formåede at gøre noget ved afgørende sociale problemer – negativ social arv, for mange på passiv forsørgelse, misbrugsproblemer, prostitution – men som derimod brugte mængder af tid på de små, men meget synlige problemer som eksempelvis de få hundrede hjemløse. Sådan bliver det igen. Brede smil, medfølende øjne, en gratis sovepose og så ellers videre til det næste parti.