Stik imod sandheden har flere borgerlige politikere i folketingssalen beskyldt Enhedslistens Frank Aaen for at have medvirket til tortur og fungeret som forhørsleder i Afghanistan under en rejse til landet i begyndelsen af 1980erne. Men en række eksperters udsagn om, at beskyldningerne mod Frank Aaen ikke holder vand, får ikke statsministeren til at stikke Frank Aaen en undskyldning.
- Det kunne jeg ikke drømme om, sagde Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde.
Statsministeren henviste under en debat i folketingssalen i januar til Frank Aaens ophold i Afghanistan og sagde, at "det er måske der, at hr. Frank Aaen har erhvervet sig de erfaringer, at alt med
Afghanistan skal forbindes med tortur og mishandling, fordi det havde hr. Frank
Aaen jo lejlighed til at studere på nærmeste hold under det tidligere
kommunistiske regime i Afghanistan."
Og den udtalelse vil statsministeren ikke løbe fra.
- Jeg kan stå inde for hvert et ord, jeg har sagt. Jeg har blot refereret rent faktiske forhold, sagde statsministren og tilføjede, at han udelukkende har sin viden om Aaens Afghanstian-rejse fra Aaens egne artikler, som blev bragt i det kommunistiske studenterblad "Røde Blade" i 1980.
Selv om Folketingets næstformand, Svend Auken, tirsdag siger til Nyehdsavisen, at han aldrig har hørt så grovebeskyldninger mod en politiker, mener Anders Fogh Rasmussen ikke, at det er noget, han kan gøre noget ved.
- Jeg skal ikke afgøre tonen i Folektingets debatter. Det er ikke noget en statsminister eller regeringen skal blande sig i, sagde Fogh.