Vejen til førtidspension skal forkortes for de borgere i København, som har brug for det. Det er essensen i en ny handleplan fra Københavns Kommune.

København har været placeret fjerde nederst blandt landets kommuner i forhold til at uddele førtidspension til personer, der er fyldt 40 år. Men det skal altså være slut. 

Der skal både skabes bedre betingelser for borgerne og for de medarbejdere, som håndterer disse sager, som kan trække ud i årevis.

- Vi har brug for at genskabe tilliden til Københavns Kommune og indsatsen for førtidspension og fleksjob. Borgerne skal opleve god, effektiv og hurtig sagsbehandling, og det er jeg glad for at et stort flertal i udvalget med den nye handleplan bakker op om, lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Indeholder handleplan lovbrud?

Intentionen, om at gøre vejen til førtidspension for syge borgere kortere, vækker også begejstring hos Kim Madsen, talsmand for Jobcentrets Ofre, en Facebook-gruppe, som varetager kronisk syges interesser. Men indholdet i handleplanen vækker skepsis. Han peger på, at der i handleplanen lægges op til at færre skal på kontanthjælp efter endt ressourceforløb.

- Der ligger en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som tilkendegiver meget klart, at når man afslutter et ressourceforløb skal man visiteres til fleksjob eller førtidspension, eller et nyt ressourceforløb. Man må ikke visiteres til kontanthjælp. Man har altså skrevet et lovbrud ind i den ny handleplan, siger Kim Madsen til Avisen.dk.

Kim Madsen er ligeledes kritisk overfor, at Københavns Kommune oplyser, at der er sket en markant stigning på andelen af tildelte førtidspensioner i hovedstaden fra første periode i 2017 til samme periode i 2018.

- Det er klart, at der bliver tildelt flere førtidspensioner lige nu, fordi de ressourceforløb, der er uddelt gennem årene siden 2013 slutter nu. Det er ikke fordi, man har ændret politik på området i København, det er fordi, der er mange ressourceforløb, der slutter nu, siger Kim Madsen.

Borgmester glæder sig over fremgang på området

Hos Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på Københavns rådhus er man dog ikke enig Kim Madsens vurdering af sagen.

Forvaltningen oplyser, at:

"inden et ressourceforløb ophører, foretages der i hver enkelt sag en konkret og individuel vurdering af, hvilke sagsskridt der er relevante at iværksætte, herunder om det er relevant med et nyt ressourceforløb, om der kan indstilles til fleksjob eller førtidspension, eller om det i stedet er relevant at anvende de almindelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats".

"Det er derfor ikke udelukket, at borgere kan overgå til kontanthjælp, når de har gennemført et ressourceforløb, hvis de ikke længere opfylder betingelserne for et ressourceforløb, fx hvis deres sociale eller sundhedsmæssige problemer er løst, så de ikke længere har problemer ud over ledighed".

Det er altså ikke et lovbrud, når man i handleplanen skriver, at færre skal overgå til kontanthjælp efter et ressourceforløb, oplyser Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Cecilia Lonning-Skovgaard understreger dog stadig, at meningen med den ny handleplan er, at borgernes forløb så vidt muligt skal afsluttes til fleksjob eller førtidspension.

- Intentionen med den ny handleplan er, at folk skal være i kortere forløb generelt. Helt overordnet, hvis man er på et ressourceforløb, skal det ikke vare i tre-fem år. Ressourceforløb skal forkortes, der skal bedre indhold i dem, og så skal det være meget klart, at man som udgangspunkt afsluttes til fleksjob eller førtidspension, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren er ydermere helt grundlæggende uenig i Kim Madsen udlægning af, at årsagen til antallet af tilkendte førtidspensioner er steget markant fra første periode i 2017 til samme periode i 2018. En udvikling beskæftigelses- og integrationsborgmesteren glæder sig over, forklarer hun.

- Det er et udtryk for to ting. For det ene har vi tilført flere sagsbehandlere generelt og flere sagsbehandlere til vores rehabiliteringsteams. Vi holder simpelthen flere rehabiliterinsteammøder, end vi gjorde før, og dermed får vi også afsluttet flere sager, siger hun og fortsætter:

- For det andet, er der blevet sendt et helt entydigt politisk signal både fra mig og fra udvalget om, at vi skal i den retning, afslutter Cecilia Lonning-Skovgaard.