Amagermandens bror er ikke et match til den sæd, der er fundet på de forskellige gerningssteder, fortæller ekspert nu.

Helsøskende er ellers noget af det eneste, der kan træde i vejen for tolkningen af dna-beviser. Søskendepar har nemlig i et ud af titusinde tilfælde identisk dna.

Derfor har man undersøgt Amagermandens ældre bror og sammenlignet ham med den dna-profil, der er fundet på de forskellige gerningssteder. Og den passer altså ikke.

Eksperten, der er retsgenetiker, fortæller yderligere om en udbredt misforståelse om dna.

Sædvanligt kan man sammenligne et dna-bevis med en passende profil med en sandsynlighed på en til en million. I Danmark er der derfor teoretisk et match med 5 ud af hele Danmarks befolkning. Og derfor siger man ofte, at der kan være tale om, at disse fem alle kan være gerningsmanden.

Men det er alligevel ikke helt rigtigt, fordi den endelige sandsynlighed så skulle være beregnet på, at hele Danmarks befolkning
på samme tid befandt sig på det gerningssted og tidspunkt, hvor dna-beviset er afsat.

Som enhver kan regne ud, er der ikke særlig stor sandsynlighed for det scenarie, så anklagerens sag mod Amagermanden tegner sig altså indtil videre godt.

Amagermandens dna er både fundet i form af sæd, spyt og hudrester under et af hans offers negle.

Sagerne mod Amagermanden går helt tilbage til 1987, hvor han er tiltalt for at have dræbt den 73-årige Edith Andrup. Han er derudover tiltalt for forsøg på brandstiftelse, mordet på Lene Buchardt i Fasanskoven 1990, syv voldtægter, et groft seksuelt overgreb og røveri.

I dag er tiende retsdag i sagen mod Amagermanden.

Man forventer en dom den 22. december.