For tredje år i træk har landets kommuner spenderet færre penge på velfærd end planlagt. Sidste år brugte de 4.9 milliarder kroner mindre, end de havde budgetteret med.
Det viser beregninger som Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA, har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.
- Så brug dog for pokker de penge, I opkræver af skatteborgerne under dække af, at I vil bruge dem på velfærd og service. Lad være med at stoppe pengene i sparegrisen i stedet for at være velfærdsleverandør, siger FOAs formand Dennis Kristensen til Newspaq.
I dag er der næsten 35.000 færre ansatte i kommunerne sammenlignet med for fem år siden. Men hvis kommunerne rent faktisk brugte de penge, de havde budgetteret med til offentlig service, kunne kommunerne oprette 10-15.000 nye stillinger, viser beregningerne.
- Hvis kommunerne havde brugt pengene, kunne vi beholde nogle af de ansatte, og dermed levere bedre børnepasning, ældrepleje og skoler. Det er jo grotesk, at kommunerne har udviklet sig til en flok sparegrise, siger formanden.
Han peger på, at kommunerne burde bruge pengene på at genansætte nogle af de tusindvis af mennesker, der er blevet afskediget uden grund.
- Det ville da for alvor give mere vækst, slutter han.
Men det er slet ikke så overraskende, at der kommer et mindreforbrug ude i kommunerne, sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening.
- Kommunernes serviceramme blev jo reduceret med to mia. kroner i forbindelse med vækstaftalen, og under lærerlockouten skulle kommunerne ikke udbetale løn til ca. 50.000 lærere, siger Morten Mandøe, kontorchef i KL, til Newspaq.
Men det er ikke reduceringer og sparede lønninger, der giver resultatet alene. For at undgå sanktioner er kommunerne nemlig nødt til at reservere penge til uforudsete udgifter.
- Når man har indført et sanktionssystem, hvor man bliver straffet for at overskride budgetterne, lægger man jo reserver ind, så budgettet ikke bliver overskredet. Derfor er det helt naturligt, når budgetansvarlige på skoler og institutioner vælger at lægge luft ind i budgettet. Og det gør man jo hele vejen ned gennem systemet - og så bliver det et relativt stort tal, siger Morten Mandøe.
Ifølge KL har mindreforbruget ikke kostet arbejdspladser, da personaletallene for 2013 ikke indikerer en reducering af personalet i forhold til 2012