Af Charlotte Price Persson, Videnskab.dk.

1,83 kg guld. Eller med andre ord: Danmarks største guldskat.

Det var, hvad der i 1977 blev pløjet op på en mark ud for Tissø på Vestsjælland. Skatten gav anledning til, at Nationalmuseet så småt begyndte at snuse med metaldetektorer i området; men det var kun begyndelsen, skriver Videnskab.dk.

»Omkring 1990 begyndte amatørarkæologer at gå med metaldetektor på marken længere nordpå langs søbredden, og da de begyndte at finde smykker og våbendele hele vejen op langs bredden – så vågnede vi for alvor op,« siger Lars Jørgensen, forskningsprofessor ved Danmarks Oldtid på Nationalmuseet.

Smykkerne og våbnene og en del værktøj viste sige at være ofringer fra vikingetiden, og senere viste det sig, at der også havde fundet dyre- og menneskeofringer sted i området. Det var første gang nogensinde, at man fandt bevis for, at de skriftlige beretninger om ofringer af mennesker i vikingetiden havde hold i virkeligheden.

Alt i alt viste Tissø-udgravningen sig snart at dække over en af de største – og vigtigste – beboelser fra vikingetiden i hele Nordeuropa.

Se Nationalmuseets flotte animation om livet i Tissø-området på Videnskab.dk.

Fra 1995 til 2003 blev der gravet hvert eneste år ved Tissø og et overvældende fundmateriale væltede frem fra jorden. I dag graves der stadig sporadisk.

»Det er den bedste vikingetidsbeboelse, vi har i Nordeuropa af flere årsager, men først og fremmest fordi den er nem at gå til og udgrave,« fortæller Lars Jørgensen, som har arbejdet intensivt med Tissø-fundene. Fundene dækker blandt andet over:

• Guld- og sølvskatte
• Smykker
• Våben
• Værktøj
• Mønter
• Modeller, forme og støbeaffald fra smykkeproduktion

Læs også hos Videnskab.dk: Se enestående arkæologisk udgravning i billeder

Tilsammen fortæller de mere end 12.000 genstande en historie om en gruppe ekstremt velstående mænd og kvinder, der har beboet området i omkring 500 år fra 550 e.Kr til 1050 e.Kr.

Intet slår dog guldskatten, der startede det hele. Selv i dag ville halsringen på 30 centimeter i diameter – bedre kendt som ’Tissø-ringen’ – være forbeholdt temmelig velstående mennesker.

I vikingetiden har man med god sandsynlighed måttet være adelig for at være ejeren af den ekstraordinære guldring, og arkæologerne er da også efterhånden overbeviste om, at Tissø har dannet ramme om en kongelig residens. Bygningernes aristokratiske arkitektur spæder til denne formodning.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?

Skriiig! Hvad er det for en alien­edderkop?

Hvordan så vikingerne egentlig ud?