Et overvældende flertal af de danske politikere vil have en folkeafstemning om de danske EU-forbehold. Det skal ske efter, at EU’s forfatning er faldet på plads i 2009.
Hele 81 procent af politikerne i Folketinget vil helt eller delvist af med forbeholdene, så Danmark bliver del i alle EU’s samarbejdsområder, skriver Information. Det drejer sig konkret om forsvarssamarbejde, retsligt samarbejde og fælles valuta, euroen.
Både regeringspartierne Venstre og De Konservative samt oppositionspartierne De Radikale, Socialdemokraterne og til dels SF ønsker forbeholdene afskaffet. Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er dermed imod at stemme om forbeholdene.
- Der opbygges et samarbejde inden for forsvaret, som vi ikke har nogen som helst indflydelse på. Det bliver stadig sværere at stå model til, siger De Radikales EU-ordfører, Lone Dybkjær, til Information.
SF ændrer mening
SF har tidligere været tilhænger af forbeholdene, men har nu ændret mening. Især irriterer det SF, at Danmark ikke kan deltage i forsvarssamarbejdet.
- Der er ingen tvivl om, at SF vil gerne af med forsvarsforbeholdet, så længe vi ikke får en Europa-hær, siger Anne Grete Holms-gaard, EU-ordfører for SF til Information.
Dansk Folkeparti vil ikke fortsat ikke ophæve forbeholdene. Partiet ser ingen fordele ved at gå med i EU’s forsvarssamarbejde.
DF: Forbehold sikrer selvstændighed
- Det er helt forkert, fordi det bygger modpoler op mellem EU og USA. I vores historie har vi haft alt for meget med, at den vestlige verden har været delt i to. Vi skal stå sammen med USA mod truslen fra den muslimske verden, siger Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-ordfører.
Han mener, at det vil svække Danmarks selvstændighed for meget at tage del i samarbejdet.
- Jeg synes, det var fint, at Danmark kunne gå med i krigene i Afghanistan og Irak, mens andre lande lod være, siger Morten Messerschmidt.
Allermest er Dansk Folkeparti dog imod, at Danmark skal være en del af EU’s retssamarbejde.
- Hvis vi skulle gå med i det samarbejde, kunne vi ikke opretholde vores gode udlændingepolitik, da den strider mod EU’s regler. Helt konkret ville 24-års reglen og tilknytningskravet forsvinde. Det ville være katastrofalt. Det har ikke i nyere tid været bedre at bo i Danmark end nu, og det skal vi ikke ændre på, siger Morten Messerschmidt.
Et flertal af danskerne stemte i 1992 nej til den såkalte Maarstricht-traktat om dannelsen af et tættere europæisk samarbejde, den Europæiske Union.
Året efter stemte et flertal så ja til den såkaldte Edinburgh-aftale, som går ud på, at Danmark er med i EU, men har fire forbehold.
Danmark er dermed ikke med i samarbejde om forsvar, retslige anliggender og fælles valuta, euroen.
Det fjerde forbehold var, at danskere ikke skulle være såkaldte EU-borgere. Forbeholdet er nu overflødigt, da resten af EU senere har droppet tanken om et fælles borgerskab.