Danskerne rækker i stigende grad hånden ud efter den laktosefri mælk i supermarkedernes køleskabe.

På under et år har FDB-supermarkederne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Fakta fordoblet salget af mælken, der er fraspaltet mælkesukker.

Fra at udgøre 0,60 promille af det samlede mælkesalg, så steg andelen af laktosefri mælk til at udgøre 1,40 procent i sidste måned.

"Der er kommet frisk laktosefri mælk på markedet til dem, der ikke kan tåle laktosen i almindelig mælk. Det har sandsynligvis fået salget til at stige," siger FDB's sundhedsekspert Joan Preisler.

Ifølge Fødevarestyrelsen er mellem tre og seks procent af befolkningen laktoseintolerante.

Og andelen stiger i takt med indvandringen til Danmark. I mennesker fra sydligere verdensdele ser man nemlig langt større udbredelse af laktoseintolerans, som er genetisk bestemt.

Hos FDB solgte man gerne endnu mere af den laktosefri mælk, fordi mælk dækker en stor del af kroppens kalkbehov.

Men her frygter man, at prisen på op til 14 kroner for en liter laktosefri minimælk fra Arla vil afskrække nogle af de kunder, der reelt har behov for den.

"Hvis den meget forhøjede pris afholder mennesker, der har brug for mælken, fra at købe den, så er det jo uheldigt. Det er nemlig svært at dække behovet for kalk med ost og surmælksprodukter," siger sundhedsekspert Joan Preisler.

Hos Arla Foods afviser kategorichef Mads L. Thygesen, at mejerigiganten tager for meget for mælken.

"Vi bestemmer jo ikke direkte, hvilken pris, den er sat til på hylden i butikken. Men der er en ekstra produktionsproces for at få laktosen ud, som giver en meromkostning. Og så bliver den produceret i mindre mængder end anden mælk, og det bliver varen altså dyrere af fra vores side," siger han.

En stigende andel danskere med etnisk baggrund må altså betale prisen, hvis de vil drikke mælk uden at få diarre, oppustethed og kvalme.

Men almindelige etniske danskere får intet ud af at drikke laktosefri mælk - andet end et spild af penge.

Det slår læge PhD Christian Mølgaard fra Institut for Human Ernæring ved Life i København fast.

"Langt de fleste etniske nordeuropæere har ingen grund til at drikke laktosefri mælk. Bortset fra finnerne er det sjældent, at nordeuropæere ikke kan tåle mælk. Men i og med, at befolkningen bliver mere multietnisk, vil der være en stigende andel af danskerne, der har nedsat laktaseaktivitet," siger han.