Når chefen tegner en forsikring mod syge medarbejdere, bliver de ansatte mere syge.
Det er det opsigtsvækkende resultat af ny forskning, som viser, at virksomheder, der forsikrer sig mod langtidssygdom blandt de ansatte har et højere sygefravær blandt medarbejderne.
”De virksomheder, der er forsikrede, har et markant større sygefravær, end de virksomheder, der ikke er forsikrede,” slår Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
En arbejdsgiver kan søge om refusion hos det offentlige ved længere tids sygdom hos en medarbejder, hvis firmaet har tegnet en sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere.
Sammen med en kollega har Niels Westergård-Nielsen forsket i, hvad disse forsikringer betyder for virksomhedernes adfærd.
Konklusionen er, at de forsikrede virksomheder ser ud til at gøre en ringere indsats for at langtidssyge medarbejdere tilbage på jobbet. En anden forklaring kan være, at medarbejderne er mindre motiverede for at komme på arbejde igen, fordi arbejdsgiverne får udgifterne delvist dækket under sygdommen.
Lægger mindre pres på de syge
Ifølge Niels Westergård-Nielsen handler det om, at tilskyndelse til at nedbringe sygefraværet og få medarbejderne hurtigt tilbage på arbejdspladsen bliver mindre, når det økonomiske tab nedbringes via forsikringer.
”De forsikrede virksomheder har mindre grund til at gøre noget ved sygefraværet. De skubber ikke så meget på, når ansatte bliver syge. De har desuden i mindre udstrækning en formuleret sygefraværs-politik, hvilket ellers er på mode,” siger han.
Forskernes mest konservative skøn er, at ansatte i forsikrede virksomheder har næsten tre procent større sandsynlighed for at være syg på et givent tidspunkt.
250.000 sygedage om året
Det lyder måske ikke af meget, men hvis man flyttede medarbejdere fra forsikret til uforsikret, ville samfundet spare 250.000 sygedage om året, viser beregningerne.
Og da forskerne kun har undersøgt sygefravær, der går ud over 15 dage, er det en minimumsbesparelse.
”Der ligger en klar samfundsmæssig interesse i at vise, at disse tilskud ikke er neutrale – uanset hvem man giver tilskud, så får de en anden adfærd,” siger Niels Westergård-Nielsen og fortsætter:
”Vi må alle sammen tænke på, hvor de offentlige midler er bedst anvendt. Hvis det er sådan, at de anvendes til at forlænge sygeforløb, så er der et dobbelt tab, fordi man både taber skattekroner, men så sandelig også produktionskronerne.”
Årlig regning for sygdom = 37 milliarder
De samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er ifølge Beskæftigelsesministeriet cirka 37 milliarder kroner om året.
Oven i puljen kommer udgifterne til sundhedssektoren og værdien af det arbejde, en medarbejder ikke får lavet under sygdommen.
Derfor er det regeringens mål at komme med reformer, der kan nedbringe sygefraværet, og lige nu arbejder et embedsmandsudvalg med reformen.
Niels Westergård-Nielsen mener, at man bør overveje en reform, der i højere grad end i dag gør virksomhederne ansvarlige for at få folk ud af sygefraværet:
”De vil reagere voldsomt, hvis man tager dette tilskud væk fra dem i dårlige tider, så man skal selvfølgelig stille noget andet i stedet for. Det kunne være et tilskud til at nedsætte sygefraværet, så man kan få dem til at arbejde for, at der BLIVER et mindre sygefravær."
Dansk Erhverv: Det kan afspejle dårlig moral blandt ansatte
I Dansk Erhverv afviser HR- og ledelseskonsulent Britt Bargfeldt, at virksomheder undlader at gøre noget ved sygefraværet, fordi de får tilskud fra det offentlige. Det ville være dårlig forretning, lyder det.
”Det tilskud, der er i dag, dækker ikke alle omkostninger, som er forbundet med sygefravær. Jeg kan ikke forestille mig, at man bare læner sig op ad, at man har en sygeforsikring og ikke er interesseret i at få medarbejderne tilbage hurtigst muligt,” siger Britt Bargfeldt.
Faktisk kan det højere sygefravær hos virksomheder, der forsikrer de ansatte, ”lige så godt afspejle”, at medarbejderne føler, at de bedre kan tillade sig at tage de ekstra sygedage, fordi virksomhed ikke bliver så hårdt ramt, mener hun.
”Selvfølgelig er der et stort medansvar (for at få folk ud af sygefraværet hos virksomhederne, red.), men det kan kun blive et medansvar. En del handler om det personlige ansvar hos medarbejderne,” siger Britt Bargfeldt.