Pusherne på Christiania er ikke alene om at sige nej.

Faktisk er en bred gruppe af beboere på Christiania enige om at afvise statens idé om at modernisere fristaden.

Det oplyser Christianias pressegruppe. Dermed forsøger den at moderere en christianits tidligere udtalelser om, at det kun er en lille hård kerne af pushere, der stritter imod.

- Nejsigerne repræsenterer flere forskellige slags mennesker på Christiania. Det er ikke bare en lille minoritet, siger Britta Lillesøe.

Det var på et seks timer langt møde fredag aften, at Christiania besluttede at komme med en erklæring oven på christianitten Ghita Føyl Iversens udtalelser om pusherne fredag.

- I Christianias nuværende situation er det vigtigt at understrege, at spørgsmålet om ja eller nej går på tværs af alle grupper i fristaden, skriver pressegruppen i en udtalelse.

Fristaden har indtil 1. april til at svare på Slots- og Ejendomsstyrelsens plan for normalisering. Den sætter reelt christianitterne uden for indflydelse og lægger op til, at staten udstykker fristaden til ejerboliger.

Dermed risikerer Christiania at blive et traditionelt boligområde.

En anden af de store forhindringer i planen er statens krav om, at Christiania dropper den retssag, som fristaden har anlagt mod staten i december 2006. Retssagen handler om, hvorvidt christianitterne har vundet hævd på området efter 36 år.

Der er også skurren omkring kravet om at rømme flere huse omkring Den Røde Sols Plads.

Christianias fællesmøde fortsætter søndag.

- Folk kan nå at rykke sig endnu til den ene eller den anden side. Det bliver spændende, siger Britta Lillesøe.