Fem små unger tonser rundt i huset. I stuen hygger mødrene, mens tv et viser tegnefilm. Det er onsdag eftermiddag, og mødregruppen på fire sygeplejersker er samlet i Taastrup.

Om et par år er flokken måske vokset til dobbelt størrelse. Flere af kvinderne overvejer i hvert fald at få et tredje barn, men det er ikke let at overbevise fædrene - eller at få råd.

»Jeg synes, økonomien har rigtig meget at sige. Det er svært at få dem passet, og hvis man går hjemme, får man færre penge,« siger Ida Rongsted.

Hun har døtrene Nora på tre et halvt år og Asta på fire måneder. Lige nu er ekstra børn oppe til overvejelse. Selvom familierne får rabat i SFO en ved barn nummer to og tre, er der stadig problemer med at hente og bringe som sygeplejerske. Skiftende arbejdstider og faste åbningstider er ikke et super miks.

Praktiske forhindringer

Janni Momberg har da også valgt at gå hjemme på deltid, men det kan mærkes i budgettet. Og så er man jo lige vidt, mener hun.

Derudover har hun oplevet en masse praktiske forhindringer, der gør, at et ekstra barn lige skal overvejes en ekstra gang. Bil og rejser er nogle af dem, er kvinderne enige om.

Alligevel trækker en større mængde unger hos flere af dem.

»Jeg tænker over dét, nogle siger: At ældre mennesker aldrig ærgrer sig over den karriere, de ikke fik, men over de børn, de ikke fik,« siger Birgitte Roed, der har disket op med kaffe og kager til de voksne og en bugnende tyggegummiautomat til ungerne.

Mandens almisser

Alligevel vil Karina Jakobsen gerne tilbage på arbejdet. Hendes datter Anna har været syg længe, og nu, hvor Anna er blevet frisk, er det tid til at pleje Karinas karriere, så hun kan falde lidt på plads.

Økonomisk er en lang barsel også hård, mener Janni Momberg, der har sønnen William.

»Jeg har i lang tid kørt på min mands almisser både under barsel og studier, og selvom han er velvillig, så er der vel også en grænse for, hvor længe han gider trække lønnen hjem alene,« siger hun.