Der er ikke mange af dem. Til gengæld er de stort set umulige at få i behandling.
Flere indvandrerpiger bliver storforbrugere af hash og festpiller. Ifølge rapporten Stofmisbrug blandt etniske minoriteter i Danmark er seks procent af alle indvandrermisbrugere, der er i behandling, piger.
»Umiddelbart er det jo ikke mange. Men jeg skønner, at der er et stort mørktal, fordi familierne finder det skamfuldt, hvis deres datter er misbruger. Langt mere, end hvis det er drengene,« forklarer misbrugsforskeren Jacob Als Thomsen, der står bag rapporten.
Den tendens kan centerleder Ib Hansen fra Rusmiddelcenter Odense nikke genkendende til.
Cirka 25 procent af de indvandrere, der kommer i behandling i rusmiddelcenteret, er piger. De kæmper typisk med et hash- eller pillemisbrug og de fleste er 18-19 år gamle.
»De fleste kommer fra arabisktalende lande og deres misbrug er ikke meget anderledes end drengenes. Der ligger ofte en psykosocial forklaring bag deres misbrug. De kommer fra problematiske familier og føler sig ensomme og isolerede. Andre er endt i misbruget, fordi de har bevæget sig i forkerte kredse,« fortæller Ib Hansen, der er leder af rusmiddelcenterets ungdomsafdeling.
Hjem på opdragelse
Socialpædagog Khaled Miari, der netop er ansat som misbrugskonsulent i Vollsmoses Sundhedscenter, bekræfter samme tendens.
»Jeg har både set og hørt, at flere indvandrerpiger kæmper med et misbrug. Familierne forsøger at skjule problemet ved at sende pigerne på opdragelsesferie. Men det virker ikke. Lige så snart de er tilbage i Danmark, fortsætter de deres misbrug,« forklarer 33-årige Khaled Miari, der har palæstinensiske rødder.
Opsøgende arbejde
Som nyansat misbrugskonsulent skal han sørge for, at indvandrerne bliver bedre til at opsøge hjælp, når de eller en pårørende er endt i misbrug.
»Normalt er det noget, man holder i familien. Det er skamfuldt at være misbruger, og familien vil helst klare problemerne selv,« siger Khaled Miari.
Det gøres for eksempel med opdragelsesferier og tvangsægteskaber.
»Familien tror, at en kone kan gøre sønnen stoffri. Men hvordan skal man kunne tage et ansvar for en kone, når man ikke engang kan passe på sig selv?,« spørger Khaled Miari.
Det næste års tid vil han og kollegaen Muhammed Abdi opsøge stof- og hashmisbrugere i Vollsmose. Khaled Miari vil hovedsageligt opsøge de arabisktalende grupper, mens Muhammed Abdi vil arbejde med somaliere, der har et stigende katmisbrug.
»Vi kan hjælpe folk med at komme videre i systemet. Men vi kan også bare få en uforpligtende snak. Man kan sagtens være anonym, når man henvender sig til os,« forklarer Khaled Miari, der er at træffe i Sundhedscenteret i Vollsmose.