Krisen kradser ekstra hårdt for dem, der er for slidte eller syge til at klare en normal arbejdsuge. Hver fjerde af de i alt 70.000 fleksjobbere spejder lige nu forgæves efter et arbejde.
Det er fire gange højere end ledigheden på det normale arbejdsmarked, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det er markant flere end i 2008, hvor fleksjobbernes ledighed var på 18 procent.
Bliver i skåltalerne
Den stigende ledighed overrasker ikke Hans Dankert, der er formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS).
"Krisen har en del af skylden, men der har altid været problemer med at sikre rummeligheden på arbejdsmarkedet. Det er noget, der altid bliver fremhævet i skåltalerne, men ude i virkeligheden er det noget andet," siger Hans Dankert.
Se kort: Her slår ledigheden hårdest
Han kan se, at de store virksomheder er bedst til at give plads til fleksjobbere. Det betyder til gengæld, at der er meget at hente, hvis man kan få mindre virksomheder med på vognen.
"Den manglende vilje til at ansætte fleksjobbere handler ofte om fordomme, så vi arbejder meget med at oplysningsarbejde overfor virksomhederne," siger Hans Dankert.
Krisen gør det sværere
Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger konsulent Inger Suppli også på krisen, som årsag til, at 17.000 fleksjobbere leder forgæves efter arbejde.
"Det er klart, at krisen spiller en stor rolle. Det var lettere at finde fleksjob under højkonjunkturen, hvor virksomhederne havde sværere ved at finde arbejdskraft," siger hun.
Nu hvor der er ledige, der kan arbejde på normale vilkår, risikerer dem, der har brug for særlige hensyn, altså at ryge bagerst i køen.
For sølle et argument
Henning Jørgensen er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg universitet. Han mener, det er for nemt at give krisen skylden for problemerne med at finde plads til folk, der har brug for særlige hensyn.[pagebreak]
"Krisen er det hurtigere og nemme svar, men det handler også om, hvordan vi indstiller os på, at alle kan bidrage til samfundet," siger han.
Kommunerne bør være langt bedre til at skabe kontakt mellem ledige fleksjobbere og mulige arbejdsgivere.
"Kommunerne skal lære at være plov i krisens vinterlandskab. De skal være bedre til at komme ud og få fat i arbejdsgiverne. Det har de ikke taget på sig alle steder," siger han.
Her er den dyreste arbejdsskade
Men SFIs årlige kortlægning af virksomhedernes sociale engagement tyder på, at kommunerne er på rette vej. I 2008 havde 40 procent af alle danske virksomheder besøg af det lokale jobcenter. I 2010 var det steget til 57 procent. Særligt de mindre virksomheder får oftere besøg.
"Det viser, at kommunerne har prioriteret kontakten med virksomhederne," siger Inger Suppli.
Særligt lav sats
Udover, at det er trist ikke at få lov at bidrage, når man gerne vil, så har ledigheden blandt fleksjobberne også store økonomiske konsekvenser.
Ledige fleksjobbere får nemlig en særlig lav sats – den såkaldte ledighedsydelse – på 15.500 kroner om måneden før skat. Det svarer kun til 91 procent af dagpengene for almindelige lønmodtagere.
"Det er en lav indtægt, og det er klart, at det giver mange problemer med at få det til at hænge sammen," siger Hans Dankert.
Den særligt lave ydelse sender et uheldigt signal, mener Henning Jørgensen.
"Det er en form for stempling, at man som ledig fleksjobber ikke er på samme understøttelse," siger han.