En fleksjobber uden job har bedre chancer for at finde en reje i en rygeost end for at få sin sag behandlet korrekt i kommunen.
Det er i hvert fald tilfældet i Midtjylland. Her er der fejl i mere end ni ud af ti sager. Det viser en praksisundersøgelse, som Statsforvaltningen Midtjylland for nylig har afsluttet.
Ni ud af 13 undersøgte kommuner har en fejlrate på 100 procent. Samtlige sager er med andre ord afgjort forkert.
"Vi havde godt nok en fornemmelse af, at kommunerne havde svært ved at håndtere de her sager korrekt. Men vi er overrasket over, at der er fejl i så mange sager," siger Steen Skibsted fra Statsforvaltningen Midtjylland.
Kontorchefen finder det usandsynligt, at midtjyske kommuner som de eneste straffer ledige fleksjobbere for hårdt.
"Det ville være mærkeligt, hvis det kun er et problem i Midtjylland," siger Steen Skibsted.
53.000 danskere er i fleksjob, fordi de har nedsat arbejdsevne. 17.000 flere er godkendt til fleksjob, men er på såkaldt ledighedsydelse, fordi de enten ikke kan få et job - eller har mistet det, de havde.
Straffer for hårdt og for hurtigt
Langt de fleste af de midtjyske kommuners fejl handler om, at de straffer arbejdsløse fleksjobbere for hårdt og for hurtigt.
Det betyder i praksis, at personer godkendt til fleksjob i mange tilfælde uberettiget er blevet frataget ledighedsydelsen, og dermed er overladt til enten kontanthjælp eller egen forsørgelse.
Den kendgerning sender chokbølger gennem Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere.
"Det er krænkende for retssikkerheden, når det viser sig, at så mange afgørelser er forkerte. Vi taler jo om mennesker, der i mange tilfælde står uden forsørgelsesgrundlag," siger landsformand Hans Dankert.
Sjusk eller kassetænkning?
Kommunerne sparer penge ved at tage ledighedsydelsen fra de arbejdsløse fleksjobbere. Derfor lugter de mange forkerte sanktioner langt væk af kassetænkning, mener Hans Dankert:
"Sjusk falder ud til begge sider, men her ser vi et klart mønster, som peger i retning af en tilbøjelighed til at vægte økonomiske hensyn over borgerens retssikkerhed."
Den vurdering deles af professor i socialret Kirsten Ketscher, som kalder undersøgelsen for "chokerende".
"Det ligner desværre den tendens, vi har set inden for forvaltningen af andre offentlige ydelser som for eksempel sygedagpenge, anbringelser og tilskud til handicappede. I det omfang, at der udstedes sanktioner i for høj grad, har det formentlig noget at gøre med, at kommunen skal opfylde nogle budgettal," siger hun.
Eksperter: Hvor svært kan det være?
Kommunerne selv forsvarer sig med, at lovgivningen er kompliceret.
"Det er jo alle kommuner, der har haft det sådan, og det skyldes jo, at der har været noget lovgivning på området, som åbenbart ikke har været tydelig nok for de fleste medarbejdere, eller som ikke har haft de nødvendige kurser. Så det er selvfølgelig noget vi skal ind og lave om på," siger Jørgen Andersen, der er direktør for Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Syddjurs Kommune, der ifølge undersøgelsen har afgjort otte ud af otte undersøgte sager forkert.
Ifølge professor Kirsten Ketscher burde sager om ledighedsydelse dog være relativt enkle, fordi det ikke er en skønsmæssig, men en retsmæssig betinget ydelse.
Kontorchef Birgith Jensen fra Statsforvaltningen Sjælland skyder også kommunernes undskyldning til jorden.
"Der er intet, der tyder på, at reglerne på det her område er særskilt komplicerede," siger hun.
- Ledighedsydelse er en særlig ydelse til personer, der er godkendt til et fleksjob og er ledige.
- Personen er berettiget til ydelsen, mens de venter på et fleksjob.
- Ydelsen er lidt mindre end dagpengeniveauet og udgør 13.000-14.000 kroner månedligt.
- Formålet med ydelsen er at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.