Fleksjobordningen er dyr for statskassen.
Udgifterne er steget kraftig siden starten i 1998 og har nu rundet 12,3 milliarder, viser tal fra Finansloven og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Til sammenligning kostede ordningen i 2007 det offentlige 7,4 milliarder.
Udviklingen overrasker ikke Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen.
”Da vi lavede rapporten i Arbejdsmarkedskommissionen, kunne vi jo se, at ordningen voksede år for år,” siger han.
SF blæser til kamp
SF's formand, Villy Søvndal, blæser i dagens Politiken til kamp mod fleksjob for de højtlønnede.
Når den bebudede reform af fleksjob-ordningen er gennemført i løbet af 2012 vil danskere ifølge SF med en indtægt på niveau med en gymnasielærer, som ligger på 36.000 til 38.000 efter seks år i jobbet, formentlig ikke få suppleret sin fleksydelse op til fuld løn.
"Vi vil kigge på tilskuddet til de høje lønninger på fleksjob. Jeg vil ikke forholde mig præcist til gymnasielæreren, men tanken er, at vi tager fat oppefra og sikrer et loft i det, vi laver, i forhold til dem, der har en rimelig løn", siger Villy Søvndal til Politiken.
Store løntilskud
Det har tidligere været fremme, at fleksjobbere kan supplere en årsindkomst på 450.000 kroner op til 700.000 - altså et tilskud fra staten på 250.000 kroner.
Jørgen Søndergaard mener, at der er god fornuft i at ændre på, hvor meget en fleksjobber kan få i løn.
”De veluddannede bliver helt anderledes stillet på fleksjob end på førtidspension, mens forskellen er meget lille for de kortuddannede,” siger Jørgen Søndergaard.
Kæmpe lønforskel
Det skyldes, at man som ordningen er skruet sammen i dag, også får sin normale løn for de timer, man ikke arbejder. Det betyder store forskelle i, hvad fleksjobberne får i ”løn” af staten for de timer, de ikke kan arbejde.
”Det er ikke i overensstemmelse med de principper, der i øvrigt gælder for vores sociale sikkerhedsnet,” siger Jørgen Søndergaard.
Arbejdsmarkedskommissionen kom med sin rapport, der blandt andet anbefalede ændringer af fleksjobordningen i 2008.
Ting tager tid
Selvom udgifterne er steget kraftigt siden , så mener Jørgen Søndergaard ikke, at politikerne har været for sløve til at reformere ordningen.
”Den tidligere regering havde taget tilløb til en reform inden valget, og den nuværende er også ved det. Det er ikke nogen let opgave. Der er virkeligt mange ting, der skal afvejes. Derfor er det også fint, at det bliver gjort grundigt,” siger han.
Også børnepengene
Beregningen af udgifterne til ordningen baserer sig på Finansloven 2011 for stat og kommuners samlede udgifter til lønerstatning for arbejdende fleksjobbere og på kommunernes faktiske udgifter til ledighedsydelse til ledige fleksjobbere i 2011.
SF-formanden vil også skære i børnepengene. Ifølge Politiken vil SF indrette børnechecken, så den ikke længere sendes i lommerne på velstillede børnefamilier.