Kommunernes hårde kurs over for ledige fleksjobbere saboterer de politiske ambitioner om at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
Det vurderer Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.
Anledningen er en undersøgelse fra Statsforvaltningen Midtjylland, der viser, at kommunerne træffer afgørelser på forkert grundlag i ni ud af ti sager om arbejdsløse fleksjobbere.
Ifølge kontorchef i Statsforvaltning Midtjylland, Steen Skibsted er det "usandsynligt", at midtjyske kommuner som de eneste straffer ledige fleksjobbere for hårdt.
"Det ville være mærkeligt, hvis det kun er et problem i Midtjylland," siger Steen Skibsted.
I de fleste tilfælde resulterer afgørelsen i, at borgeren i strid med reglerne fratages den såkaldte ledighedsydelse.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet skal ledighedsydelse "bidrage til at fastholde eller hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet."
"Det er en ekstrem kedelig udvikling, fordi man dermed taber mange af dem, som man ønsker at holde på arbejdsmarkedet," siger Kirsten Ketscher.
Kort tålmodighed med fleksjobbere
Flere praksisundersøgelser har tidligere vist, at både kommuner og beskæftigelsesankenævnet er for gavmilde i forhold til at godkende folk til fleksjob.
Men undersøgelsen fra Midtjylland tyder altså på, at kommunerne er tilsvarende hurtige til at inddrage den status igen, når borgere enten ikke kan få et fleksjob - eller evner at beholde det.
Det bør alarmklokkerne til at ringe hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), mener Kirsten Ketscher.
"Det strider imod den politiske målsætning om at holde flest muligt i aktiv beskæftigelse og væk fra passiv forsørgelse," siger hun.
Avisen.dk har i en uge forsøgt at indhente en kommentar fra Mette Frederiksen. Det er indtil videre ikke lykkedes.