Først var det sultne børn i Afrika. Så var det klimaet, som danske virksomheder ville redde.
Nu er det de ledige, de svage og de handicappede, der står forrest, når virksomhederne udviser social ansvarlighed.
Sådan ser fremtiden ud, siger lektor ved Aarhus Universitet Anne Ellerup Nielsen.
Det er de svage grupper på arbejdsmarkedet, der er i virksomhedernes sociale søgelys.
”Som et led i finanskrisen er arbejdsløsheden igen blevet et aktuelt emne. Virksomhederne kan ikke længere se igennem fingrene med arbejdsløsheden," siger hun.
Tre procent på særlige vilkår
Lars Kolind, bestyrelsesformand i Grundfos og tidligere chef for Oticon,
genkender udviklingen. Det, at inddrage folk, som ellers står uden for arbejdsmarkedet er en mangeårig del af Grundfos’ grundlag.
”I Grundfos skal mindst tre procent af vores medarbejdere være ansat på særlige vilkår. Det kan være tidligere kriminelle eller handicappede. Altså folk som har et særligt behov for et arbejde, som er anderledes end det andre har,” siger han.
Han var forleden en af hovedtalerne ved årets største CSR-event ’Who Cares Wins 2012’, hvor også Anne Ellerup Nielsen talte.
Corporate Social hvad for noget?
Det er hot for virksomheder at udvise social ansvarlighed. Det, som med en engelsk betegnelse kaldes ’corporate social responsibility’ (CSR).
Det begyndte i sin tid med arbejdsløse danskere. Så kom de sultne børn i Afrika i fokus. De blev overhalet af isbjørne, der er presset for livet på grund klimaforandringer. Nu er tiden kommet til de arbejdsløse igen.
Hvorfor?
Fordi arbejdsløsheden er den største udfordring for Danmark lige nu.
Det dokumenteres også af en rapport fra november fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI):
Danske virksomheder - særligt de mindre af slagsen - tænker i stigende grad på at ansætte fleksjobbere, folk på løntilskud eller forsøger på anden måde hjælpe med beskæftigelsesindsatsen.
Samme toner lyder fra ledere i fem store danske virksomheder, der alle vil prioritere arbejdsløshed eller klima højere end hjælpen til Afrika.
Arbejdsløshed og klima på den sociale dagsorden
Coop’s informationsdirektør Jens Juul Nielsen mener, at det er en naturlig prioritering, da de indenlandske arbejdsforhold er fundamentet for virksomheden Coop.[pagebreak]
”At være med til at bidrage til en udvikling i Danmark, altså skaffe arbejdspladser ville vi prioritere som nummer et,” siger han og fortsætter:
”Først når vi har et samfund i Danmark, der er rigt nok, og en virksomhed , der er rig nok og har overskud, først der kan vi begynde at arbejde med at hjælpe sultne børn i Afrika eller andre steder og hjælpe dem med at få et bæredygtigt liv.”
Forsikringsgiganten Codan vil derimod prioritere klimaet.
”Vi kan bidrage mest på klimaområdet, fordi det er det, som rammer vores type af forretning. Det ved vi noget om, så der kan vi bedst bidrage den anden vej,” siger Jeanette Fangel Løgstrup, kommunikations- og CSR-direktør hos Codan.
Et eksempel kan være Codans samarbejde med Verdensnaturfonden (WWF), som sidder i Codans såkaldte Green Team, der beskæftiger sig med grønne løsninger.
For eksempel har Green Teamet anbefalet Codan, at kunderne får opsat nye klimavenlige ruder, hver gang en rude bliver knust i hjemmet.
Betydningen af virksomhedens størrelse
Mindre tøvende i sit valg er Lars Kolind, bestyrelsesformand hos Grundfos.
”Jeg vil prioritere dem alle tre,” siger han med det samme, når han bliver spurgt om Grundfos’ prioritering af de tre sociale områder: Udvikling i tredje verdens lande, klima eller dansk arbejdsløshed.
Det mener han, at Grundfos kan i kraft af virksomhedens art og størrelse.
”Det er egentlig fordi, at alle tre ting passer ind i vores forretning, fordi den er stor. Omvendt er der i min lille virksomhed KeepFocus A/S kun ti medarbejdere, og vi kan ikke klare at tage folk med særlige behov ind,” siger Lars Kolind.
Hans pointe er, at det ikke har nogen effekt, hvis små virksomheder støtter projekter der drejer sig om udviklingslande.
”Til gengæld kan vi gøre en enorm indsats for klimaet,” siger han.