”Det er trist, at skulle forklare sin 5-årige datter, hvorfor mor ikke arbejder ligesom de andre mødre. At yde og være en del af fællesskabet fylder mere end pengene.”
Ordene komme fra Betina Darlie Hald. Hun er 42 år, og hun har sin egen plads i den triste statistik over fleksjobbere, der ikke kan finde et arbejde.
Dem er der 17.000 af. Det svarer til hver fjerde fleksjobber.
Betina Darlie Hald blev fleksjobber for syv år siden. Hun har været i arbejde i perioder, men det er svært at finde en arbejdsplads, der vil vise de hensyn, hun har brug for.
Selvom hun har været ledig længe har der været lyspunkter undervejs. Dem vender vi tilbage til.
Opereret som barn
Betina Hald har hver eneste dag stærke smerter. De skyldes en lang række operationer, da hun var barn. Generelt har hun det rimeligt godt, når hun vågner, men smerterne tager til i løbet af dagen.
Hun kan arbejde 16-18 timer om ugen, men timerne skal ligge fra morgen til frokost.
”Jeg vil så gerne bidrage, det jeg kan, og komme ud og være sammen med andre på en arbejdsplads igen,” siger Betina Darlie Hald.
Oprindelig er hun uddannet kontorassistent. Hun tog senere en uddannelse som sosu-hjælper for at komme til at arbejde med sundhed og mennesker.
Smerterne var der også dengang, men er blevet værre med årene.
”Det gjorde ondt, men som ung, tænkte jeg ikke så meget over det. Jeg var flere gange sygemeldt, men kom altid op på hesten igen. Det er svært at erkende, at man ikke kan det samme som andre,” siger Betina Darlie Hald.
Hurtigt fleksjob
Smerterne bliver værre og i 2005 går hun til lægen får at få hjælp.
Under et halvt år senere er Betina Darlie Hald indstillet til et fleksjob. Hun skal ud og prøve forskellige jobs og kontakter selv en blandt andet en række plejehjem. Et af dem vil gerne og vil endda også gerne vil ansætte hende bagefter i et fleksjob.
”Det gik rigtigt godt. Jeg var glad for det og faldt rigtigt godt til,” siger Betina Darlie Hald.
Graviditet og sygdom
Men da hun bliver gravid vender det hele. Graviditeten giver en del sygdom. Betina Darlie Hald går på barsel, men nederlaget på jobbet sammen med blandt andet faderens død resulterer i en depression i 2006.
”Det hele brændte sammen,” siger hun.
Til sidst bliver hun fyret på grund af for meget sygefravær.
Jagten på et job
Efter hun er kommet sig, starter jagten på et nyt fleksjob. Men det er ikke let at finde. Mange arbejdsgivere ved simpelthen ikke, hvad et fleksjob er.
”Nogle arbejdsgivere tror, det handler om flekstid. Jeg så gerne, at der var meget mere information til arbejdsgiveren,” siger Betina Darlie Hald.
Der er meget få arbejdsgivere, der aktivt går ud og søger fleksjobbere. Derfor er langt de fleste af hendes ansøgninger uopfordrede.
Fem-seks ansøgninger om ugen
”Jeg sender fem-seks ansøgninger om ugen. Det kan være til virksomheder, som har slået en stilling op eller generelt virksomheder i Hvidovre og omegn,” siger Betina Darlie Hald.
Søgningen bliver ikke lettere af, at hendes skånehensyn betyder meget for, hvornår hun kan arbejde.
”Det lyder måske mærkeligt for andre mennesker, men det er helt afgørende, at arbejdstiden ligger om morgenen,” siger Betina Hald Darlie.
Lå ind over bordet
På et tidspunkt får hun tilbudt en praktikplads på et kontor i Rødovre gennem kommunen. Men arbejdstiden er 10 til 13, og det kan der ikke laves om på. Efter halvanden måned må Betina Darlie Hald sygemelde sig, og så er det tilbage i jobkøen.
”Jeg prøver selvfølgelig. Jeg vil jo gerne. Men efter klokken 12 lå jeg ind over bordet, fordi det gjorde ondt,” siger Betina Darlie Hald.
Samtidig med, at det er svært at finde et job, hun kan klare, så er der også hård konkurrence om fleksjobbene.
”Jeg var for eksempel til samtale hos Falck i Smørum, men de valgte en anden fleksjobber, som kunne arbejde om eftermiddagen,” siger Betina Darlie Hald.
Lyspunkter
Det er efterhånden en del år siden hun har haft fast arbejde i længere tid. Men der er lyspunkter. Som de ni måneder i 2010, hvor hun var i praktik i Metros kundeservice.
”Det var perfekt. Jeg blev rigtig glad for arbejdet og kollegaerne, og jeg kunne stå og sidde, som det passede,” siger Betina Darlie Hald.
Hun bliver forlænget flere gange, men der er ikke mulighed for fast arbejde. Alligevel er det noget Betina Darlie Hald tænker tilbage på med glæde.
Godt for selvtilliden
”Selvom det ikke gav job, så var det godt for selvtilliden at yde noget, og opdage, at jeg kunne flere ting. Når jeg er allerlængst nede, så er det noget af det, jeg tænker tilbage på,” siger Betina Darlie Hald.
Noget hun til gengæld nødig tænker på er familiens økonomi. Ledige fleksjobbere får en særlig lav sats, den såkaldte ledighedsydelse på cirka 15.500 kroner før skat. Manden er selvstændig.
”Heldigvis har min mand end del ordrer lige nu, men der er stadig regninger, der er svære at betale,” siger Betina Darlie Hald.
Helt konkret betyder det for eksempel, at der ikke er penge til at reparere familiens cykler.