Du får en attraktiv løn. Ansvar og ingen begræsninger.
Men så skal du også være med på en hård arbejdstone.
Budfirmaet Bladkompagniet søger en ny chef, og de har taget utraditionelle midler i brug for at sikre sig, at han eller hun også kan tage hånd om sine medarbejdere.
Under overskriften "Kan du danse solen sort" søger firmaet en ny kørselsleder med ordene: "Vi søger en B.S-type, der rykker for vildt. Du er med på jobbet uden begræsninger, ansvarlighed, hård arbejdstone, attraktiv løn og skæve arbejdstider."
Hverken Bladkompagniet eller Vikar Match, der formidler annoncen, ønsker at svare på, hvorfor man har brug for en medarbejder, der er med på en hård arbejdstone.
Men ifølge markedsdirektør i Vikar Match, Thomas Pliniussen, er det ikke den slags annoncer, der er flest af.
- Det er usædvanligt. Normalt ser vi virksomhederne være meget bredere i deres søgen efter kandidater, siger han.