Findes verden?

Det er essensen af den dialog, som Albert Einstein og Niels Bohr gennem 30 år førte om selve universets fundamentale sandhed.

Men inden du læser videre, så kig væk et øjeblik.

Stod teksten stadig på avisens side, mens du så den anden vej? Ifølge Niels Bohr er spørgsmålet irrelevant, fordi du aldrig vil kunne få svaret, ifølge Einstein er spørgsmålet fuldstændig fundamentalt for måden, universet hænger sammen på. Bohr ville svare: »Jeg aner det ikke, og jeg er bedøvende ligeglad,« mens Einstein viede den sidste del af sit liv til at finde beviset for svaret »Selvfølgelig var teksten der stadig«.

Tillykke. Du har netop deltaget i det 20. århundredes vigtigste diskussion. Findes verden, når vi ikke kigger?

Virkning uden årsag

Niels Bohr ville sige, at du ikke kan vide, om den artikel, du læser netop nu, rent faktisk er blevet skrevet. Du kan ikke engang vide med sikkerhed, at denne Rasmus Karkov, der står som skribent, overhovedet eksisterer. Du kan kun vide, at du netop nu sidder og læser disse ord, og det er alt, du skal forholde dig til.

Einstein ville være uenig. Han ville påstå, at netop din læsen lige nu er beviset på, at artiklen er blevet skrevet, og at denne Rasmus Karkov eksisterer, fordi intet kan findes uden en årsag.

»Albert Einstein insisterede på, at der findes en virkelig virkelighed, mens Niels Bohr ikke ville gisne om verden,« siger Klaus Mølmer, der er professor i fysik og astronomi ved Århus Universitet.

Og hele diskussionen udspringer af de mærkværdige fænomener, man kan betragte inden i atomer.

»I realiteten gælder Einstein og Bohrs diskussion kun i atomernes verden. Men alt, også mennesker, består af atomer og der er noget meget smukt over, at vi ikke forstår vores egen dybeste natur,« siger Benny Lautrup, der er professor i fysik ved Niels Bohr Instituttet.

Til det mangler vi at finde teorien om alt.

Da verden brød sammen

Men først skal vi tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den 26-årige Albert Einstein smadrede Newtons tyngdelov og 250 års verdensbillede med sin opdagelse af, at intet i universet bevæger sig hurtigere end lys.

Einstein var klar over, at universet dårligt kunne hænge sammen uden en tyngdelov, der fastholdt planeterne og sørgede for, at mennesker ikke skvatter af jorden. Derfor udtænkte han sin generelle relativitetsteori. Dens bud på tyngdeloven kan du se, hvis du husker, hvordan en hængekøje så ud, når din bedstefar tog sig en blunder.

Tyngden er en dødsdrom

Einsteins tyngdelov siger nemlig, at de tre rumlige dimensioner – højde, længde, dybde – og tidsdimensionen ikke er adskilte.

»Rum og tid hænger sammen, for hvis man kører en tur, bevæger man sig både i rum og tid. Det viser også, at rum og tid er relativt, da folk, der ser dig køre i bilen har en anden oplevelse af rum og tid, end du har i bilen,« siger Benny Lautrup.

Derfor ser Einstein tid og rum som et firdimensionelt tæppe, der omkranser alt, og som er fordybet, der hvor planeterne og solen ligger, og den krumning af rumtiden er tyngdekraften.

Det vil sige, at solen fastholder jorden, fordi jorden kører rundt på siderne i den fordybning, som solen laver i rumtidsdimensionen. På samme måde som vovehalse kører rundt i en dødsdrom.

Dermed forklarede Einstein, at tyngdekraften er fordybninger i rum og tid. Siden har utallige observationer bekræftet tesen.

Men samtidig skete noget revolutionerende i København.

Kvantespring ændrer alt

I København arbejdede Niels Bohr i atomernes verden. Han opdagede, at partikler inde i atomer skifter bane fuldstændig vilkårligt. De kan simpelthen hoppe fra det ene sted til det andet uden grund. Det er det, vi kender som kvantespring, og det stemmer ikke overens med relativitetsteoriens sammenhæng i universet, hvor man skal bevæge sig gennem rumtiden for at komme fra A til B.

Derfor formulerede Niels Bohr sammen med sine kollegaer Københavnerfortolkningen af kvantemekanikken, hvor kun det, man direkte observerer, er sikkert. Den var svær at sluge for Einstein. Hele hans livsværk var lagt an på, at der fandtes en orden i universet. At universet så at sige eksisterer, selvom man ikke observerer det. Men det sagde Niels Bohrs Københavnerfortolkning, at man ikke kan være sikker på.

»For inde i atomerne, universets byggesten, bryder relativitetsteorien fuldstændig sammen,« siger Klaus Mølmer.

Men mens Niels Bohrs konklusion på kaos i atomer er at drage selve virkeligheden i tvivl, så findes en anden tolkning som nærmest er diamentral modsat.

Læs i morgen: Verden er blot en blandt mange