Ind i vildmarken Instr. Sean Penn

Hvis du bare én gang i dit liv har tænkt på at finde mening med tilværelsen ved at tage en bylt på ryggen og begive dig ud i den vilde natur helt på egen hånd, så er ’Ind i vildmarken’ et must-see. For den 149 minutter lange skildring af en ung fyrs farvel til samfundet, er en blændende flot roadmovie, der i høj grad bliver et billede på, hvor meget vi i virkeligheden har brug for at have andre mennesker omkring os.

Og historien om Christopher McCandless er oven i købet autentisk. Kort efter, at den 22-årige amerikaner fik studenterhuen på, valgte han ganske enkelt at slette alle spor og forsvinde. Så han brændte id og penge, tog navnet Alexander Supertramp og drog ud for at finde sjæl og frihed i USA’s storslåede natur. Forfatteren Jon Krakauer skrev senere en bog om denne Christopher McCandless, og nu er instruktør Sean Penn så sluppet godt af sted med en filmatisering, der først og fremmest tør tage sin tid.

Blege danskere

Vi følger den hvileløse Alexander Supertramp (udtryksfuldt spillet af Emile Hirsch – ja, det er et hankønsnavn) fra den dag, han kaster studenterhuen op i luften og til den dag, han endeligt finder svar i Alaska. Vi tomler med ham på tomme landeveje, krydser floder og bestiger bjerge. Sørme om der midt inde i Grand Canyon ikke også sidder et par blege danskere og tilbyder vor ensomme ven en ristet hotdog. Thure Lindhardt og Signe Egholm Olsen har fået rollerne som et ungt flipperpar på udflugt, og det er faktisk den eneste decideret morsomme scene i filmen. Ikke kun fordi de taler dansk.

’Ind i vildmarken’ er for søgende og sentimentale sjæle. Sniksnak er der ikke meget af i en film, der skal forestille at vare to år og finder sted på hele 36 forskellige locations. Her taler store vidder sit eget sprog, hvis ikke lige Supertramp reciterer eksistentielle forfattere som Jack London og Henry David Thoreau alt imens, man får et storartet portræt af Amerika som samfund – og et individ, der tvivler på det, han ser. Hvad der siden hændte Supertramp/McCandless skal ikke afsløres her, men fascinerede er det. Man bliver lidt klogere. Jeg går i hvert fald stadig og tænker lidt på ødemarker.