Kandidaten, Instr. Kasper Barfoed, premiere fredag den 29. august.

Ifølge instruktøren er 'Kandidaten' ellers en 'plotstærk genrefilm', men jeg har altså spekuleret så meget over (u)sammenhængen, at jeg rent fysisk må have haft flere gruble-folder end Nikolaj Lie Kaas, der som den rådvilde forsvarsadvokat Jonas Bechmann ellers sætter ny dansk filmrekord i forfjamskede udtryk.

Ham (Lie Kaas) forstår jeg, for i hundrede forvirrende minutter bliver hans advokat-karakter kørt rundt i noia-manegen af onde skurke, der har sat sig for at afpresse ham (Bechmann) uden at man nogensinde forstår baggrunden, om end filmen slutteligt forklarer og forklarer.

Men man erfarer, at hovedpersonen en morgen vågner på et hotelværelse, og at den fremmede pige, han om natten mødte på et diskotek, ligger myrdet ude på badeværelset. En i øvrigt så klassisk cliffhanger i Den Store Krimi-drejebog - den med at 'mand vågner op til et mord, han sandsynligvis IKKE har begået', at det nærmest er kriminelt at bruge lige dén kliché.

Spegede drabssager pirrer dog som bekendt nysgerrigheden, og enhver genrefilm skal jo lige have lov at ryste skabelonen af sig, så man læner sig selvfølgelig spændt tilbage i biosædet for at finde årsag og virkning, og her er det at 'Kandidaten' rent logisk desværre forbliver aldeles uopklaret.

Nervepirrende fejl

Nu er det i sagens natur svært at kritisere plottet uden at forklare plottet, og det er kommet mig for øre at distributionsselskabet bag filmen har forlangt en undskyldning fra filmmagasinet Ekko, fordi en af bladets anmeldere netop forklarede det manglende plot.

At afsløre en films pointer for et uindviet publikum kalder man i branchen at 'spoile' (i betydningen at ødelægge) og den slags kan rigtig nok være tarveligt, så lad mig formulere mig mere behændigt: Hvis du kan lide at se thrillers, der er baseret på et sammenhængende plot, så lad vær at se 'Kandidaten', for den er så utroværdig at det KAN ende med at gå dig på nerverne.

Et par eksempler fra filmen, der forhåbentlig ikke får nogen til at bede om en undskyldning: Hvis man slår folk ihjel, og er stærkt bekymret over hændelsen, så tjekker man vel om de nu også ER døde? Især, når man allerede én gang har prøvet at møde en af dem, man tidligere har myrdet.

Hvis man gerne vil overrumple og banke nogle klare svar ud af en escortpige, så arrangerer man ikke vel at date med hende på en fin restaurant? Ville et hotelværelse ikke være mere oplagt?

Og hvis man skal gemme sig for både politi og gangstere er det så en oplagt forvandling at klippe sit hår lidt kortere og rage lidt længde af skægget?

Tynd og pointeløs

Jeg kunne blive ved med både store og små bommerter af den virkelig irriterende slags, men lad mig istedet fremhæve alle skuespillernes udemærkede præstationer, det intense og imponerende kameraarbejde, og den ferme klipning. Alle gør et hæderligt stykke arbejde for at dække over en tynd, klichefyldt og pointeløs historie.

Måske manusforfatter Stefan Jaworski, der også stod bag 'Guldhornene' og instruktør Kasper Barfoed, der har lagt navn til 'Tempelriddernes Skat' og 'Mine søsters børn i Ægypten', skulle vende tilbage til børnefilmen.

I dén genre har de begge bevist, at man sagtens kan få kritikerros og sælge billetter, selvom produktet er den rene spekulation.