Selv en af Danmarkshistoriens mest dramatiske kriminalsager har brug for et ekstra pift for at underholde biografgængerne, når filmen får premiere tidligst næste år.

Det mener produktionsselskabet Zentropa, som forbereder sig på optagelserne af den kommende film om Blekingegadebanden.

Manuskriptet er netop skrevet færdigt, og ifølge Peter Aalbæk Jensen, der er direktør i Zentropa, vil filmen indeholde elementer af fri fantasi.

- Der er masser, som vi bliver nødt til at opfinde. Vi er nødt til at tage os en kunstnerisk frihed, hvis det skal være interessant for publikum. Der er ting, der ikke er korrekte, men som kunne have været korrekt. Det er klart, at det skal være inden for det tænkbare, siger han.

Peter Aalbæk Jensen vil dog ikke afsløre, hvilke episoder eller begivenheder som er ændret.

Filmen bygger på politiefterforskeren Jørn Moos' arbejde med Blekingegadebanden, som begik væbnede røverier igennem 1970erne og 80erne.

Pengene blev herefter sendt til den palæstinensiske terrororganisation PFLP. Banden er desuden ansvarlig for drabet på den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen i 1988.

Fakta og fiktion

Tidligere på året kritiserede flere den historiske spillefilm 'Flammen og Citronen' for ikke at holde sig til dokumenteret fakta.

I filmen om to fremtrædende modstandsfolk under den tyske besættelse er der tilsyneladende ændret på begivenheder og personforhold.

Ifølge filmen blev Jørgen Haagen Schmidt med kælenavnet 'Citronen' forladt af sin kone til fordel for en anden. I virkeligheden var de stadig gift, og hun ventede hans barn, da 'Citronen' blev dræbt i en skudveksling med tyske soldater.

En anden historisk person, kvinden Ketty Selmer, fremstilles i 'Flammen og Citronen' som dobbeltspion. Det er dog aldrig lykkedes historikere at fastslå dette med sikkerhed.

Ifølge professor i filmvidenskab Ib Bondebjerg er der intet forkert i at bruge blandingsgenren doku-drama. Han henviser til Oliver Stones film JFK, hvor flere af figurerne var opfundet til filmen.

- Det kan være o.k. at dramatisere noget, hvis pointen ikke kan fortælles anderledes. Men det kan også være en farlig cocktail. Hvis der er lavet meget om, uden at det har hold i virkeligheden, kan det blive farligt at blande dokumentar og drama, siger Ib Bondebjerg fra Københavns universitet.

Peter Aalbæk Jensen forbereder sig da også på, at filmen om Blekingegadebanden kan skabe debat.

- Filmens skelet er det faktuelle, men vi bliver nødt til at give skelettet noget kød på. Mange af personerne lever endnu og vil garanteret opponere imod det. Den risiko har vi altid, når vi går ind på et område, som er delvist ud fra fantasien.

'Vi risikerer at udpege en uskyldig'

Det lykkedes aldrig politiet at opklare, hvem der skød betjenten. Derfor vil den kommende film slet ikke vise indersiden af den bil, hvorfra betjenten skydes af passageren på forsædet.

- Det er svært at vise noget uden at udpege en gerningsmand, så det holder vi os fra. Vi risikerer at udpege et uskyldigt menneske, siger Peter Aalbæk Jensen.

Ifølge politiet og forfatter Peter Øvig Knudsen kan morderen være to af røverne, nemlig enten Niels Jørgensen eller Jan Weimann.