Mindst 17 mennesker har mistet livet, efter at en færge sank som følge af et sammenstød med et fragtskib i det centrale Filippinerne.
Ifølge kystvagten er op mod 690 mennesker reddet efter ulykken.
Det fortæller lederen af kystvagten, Luis Tuason.
- Vi ved ikke, om der stadig er savnede mennesker, siger Luis Tuason.
Skibet har tilladelse til at have op til 904 passagerer om bord.
Den 40 år gamle færge, St Thomas af Aquina, var på vej mod Davao, da den stødte sammen med fragtskibet.
- Passagerer hoppede over bord, som færgen sank, men det var mørkt, hvilket gjorde det svært at finde folk, siger Luis Tuason.
Lokale embedsmænd fortæller, at færgen sank omkring en kilometer fra kysten.
Ifølge en lokal radiostation blev mange hentet op af vandet fra de snesevis af fiskerbåde, der kom hastende til området.
De bjærgede passagerer blev efterfølgende fragtet til lokale hospitaler.
/ritzau/Reuters