Mens kunstig intelligens for alvor er rykket ind på den politiske dagsorden, lyder en klar advarsel fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH): Uden målrettede investeringer i kompetencer risikerer teknologien at trække en dyb kløft gennem det danske arbejdsmarked.
Advarslen kommer, efter at en række partier den 16. april 2026 mødtes til temamøde om kunstig intelligens på Marienborg som led i regeringsforhandlingerne. Her blev både muligheder og udfordringer ved den hastige teknologiske udvikling drøftet.
FH peger på, at omkring én million voksne danskere har svage IT-færdigheder, og at over 600.000 voksne har svært ved at læse eller regne – mange kæmper med begge dele. Det gør gruppen særligt sårbar, når kunstig intelligens i stigende grad ændrer opgaver og jobindhold.
”Potentialet er stort. Men det er ikke automatisk,” lyder det fra FH, der henviser til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2024. Analysen konkluderer, at det danske arbejdsmarked overordnet er godt rustet til kunstig intelligens, men at uligheden kan stige markant, hvis efteruddannelse og kompetenceløft udebliver.
For FH handler debatten derfor om mere end teknologi. ”Det er i lige så høj grad et spørgsmål om mennesker, kompetencer – og ulighed,” fastslår organisationen, som opfordrer de forhandlende partier til at prioritere voksen- og efteruddannelse, hvis gevinsterne ved kunstig intelligens skal komme hele arbejdsmarkedet til gode.