I 11. time lykkedes det for DI og CO-Industri at lave overenskomst. Hvad tvang dem til at blive enige?

Det gjorde presset fra forligsmand Asbjørn Jensen. De fire hovedforhandlere er lige som små drenge - de vil selv. De vil ikke have indblanding fra forligsmanden - og slet ikke fra LO og DA. Så alene truslen var nok til at få dem til truget.

Derfor fortsatte de til klokken var 00.47, og søndag var blevet til natten til mandag. Da var forliget en realitet - og så skulle der skrives protokollater. Det gik resten af natten med, så klokken var næsten seks, før de fire topforhandlere kunne få en lille lur.

Hvordan skal man så betegne forliget?

Fedtet og forventeligt. Ja, det er så kedeligt, som det kan blive. Det er fedtet - man skal bruge lup for at se lønnen stige - og forventeligt på grund af krisen. 150.000 arbejdsløse lægger en naturlig dæmper på lønfesten.

Og så har CO-Industri ingen interesse i at lægge kræfter og muskler i at få mindstelønnen op. Ingen af deres medlemmer er på mindsteløn, så ved at prioritere den, ville de bare give gaver til de andre forbund. CO-Industri klarer lønstigningerne lokalt - og her er der ofte fodslag mellem medarbejdere og arbejdsgivere på især de store industriarbejdspladser.

Hvorfor det?

Fordi begge parter ved, at en konflikt vil koste dyrt. I et presset marked står konkurrenterne i kø for at overtage ordrebogen, hvis man ikke kan levere på grund af konflikt. Derfor er der ofte enighed lokalt.

Når ikke det er løn, hvad er der så i posen?

Der er noget tryghed. Det er lykkedes at få gennemført en fratrædelsesordning, som giver 85 procent af lønnen, når man bliver fyret. I en begrænset periode, fra en til tre måneder afhængigt af anciennitet.

Og så skal arbejdsgiveren betale pension allerede efter to måneders ansættelse, hvor det i dag først er efter ni måneder. Udover at gavne medarbejdernes pensionskonto er det også en sikring mod 'social dumping' - fordi virksomhederne kan spare pension ved at ansætte folk i op til ni måneder.

HK er sure og vil stemme imod. Hvorfor det?

Fordi HK's krav om afskaffelse af 50 procents-reglen ikke kom igennem. Det er dog ingen overraskelse, for allerede ved de indledende forhandlinger lod CO-Industris Thorkild E. Jensen forstå, at HK ikke skulle diktere ham ultimative krav.

Nu slipper der ikke meget ud inde fra forhandlingslokalet, men både DI og CO-Industri lod efter forliget forstå, at det ikke var 50 procents-reglen, der var blevet talt mest om. Og det ville også være svært at forestille sig, at Thorkild E. Jensen skulle bede sine smede om at gå i strejke, fordi HK ikke kan organisere nok medlemmer.

Hvad er næste skridt på overenskomst-området?

Det er transportområdet, som gik i slutforhandlinger sent mandag, også i Industriens Hus. Og herefter kommer de som perler på en snor, f.eks. går HK Handel i gang onsdag.

Bliver der så ikke storkonflikt?

Det kan man ikke sige endnu, men chancen/risikoen er noget mindre nu. Igen spiller krisen ind - lysten til at gå på barrikaden er åbenbart faldende i takt med, at arbejdsløshedstallet er stigende.