Integrationskoordinator Camilla Carlsson i den humanitære organisation Børns Vilkår råder triste og ensomme indvandrerpiger til at tale med forældrene, selvom de ofte er en stor del af de unges problemer.

»De skal ikke gå rundt med ondt i maven, men tale med deres lærer og forældre om problemerne. Det letter altid at få talt om det,« siger hun.

»Der er slet ingen tvivl om, at unge fra etniske minoriteter bokser med ekstra svære problemstillinger, fordi de, oven i almindelige teenageproblemer, har svært ved at blive forstået i to forskellige kulturer, i skolen og hjemme hos forældrene,« siger Camilla Carlsson.

Ikke plads til teenagere

Integrationskonsulent Fahmy Almajid tvivler midlertid på, at det er så enkelt.

»Hvis læreren er god, kan han muligvis give nogle gode råd og få børn og forældre til at forstå hinanden, men det er jo netop ofte forældrene, der er problemet. De forstår ikke de unge, fordi de lever i ghettoens parallelsamfund med værdier fra irakiske og tyrkiske landsbyer, hvor der slet ikke er noget, der hedder teenagere. Når pigerne er ældre end 10, regnes de for voksne og skal gå med slør og blive hjemme og passe de små søskende. Pigerne får simpelthen ikke lov til at komme ud og opleve noget, ses med veninder,« siger Fahmy Almajid.

Camilla Carlsson mener alligevel, at første skridt til en løsning er forældrene.

»Jeg er udmærket klar over, at forældrenes kultur ikke altid er præget af plads til dialog, men jeg mener stadigvæk, at de unge skal tage mod til sig. Når alt kommer til alt, så vil de fleste forældre det bedste for deres børn,« siger hun.