Skrevet af Laurits nansen, lana@avisen.dk
Når man bliver ringet op at et analyseinstitut, er det let og uforpligtende at sige ja til,
at man en gang i fremtiden vil give sine organer væk.
Men står man står ved
sygesengen og skal beslutte om ens hjernedøde kone, mand,
bror eller søster skal give sit hjerte eller nyre væk – vil en del mennesker alligevel sige nej.
Det vurderer Christian Juul
Busch, hospitalspræst på
Rigshospitalet.
I dag kræver organdonation en tilmelding til
donorregistret, men da der er mangel
på organer, har eksperter
foreslået, at Danmark ligesom 19
andre europæiske lande indfører formodet samtykke . Det betyder, at man automatisk er organdonor, med mindre man aktivt framelder sig donorregistret.
Og det forslag siger 69,3 procent af
danskerne ja til ifølge en ny meningsmåling fra analyseintituttet Catinét. Men det tal stemmer næppe overens med virkeligheden, mener hospitalspræsten.
- Det er ikke 70 procent af de pårørende, der siger ja i dag. Det er langt færre. Jeg kan
godt forstå, at 70 procent af
danskere principielt siger ja til at give deres organer væk. Men når man står i
situationen og skal tage beslutningen, er det langt sværere, siger Christian Juul Busch.
- Det er tit,
at familiemedlemmerne mener, at
patienten har været nok igennem og trænger til fred. Måske har patienten været
gennem store operationer og undersøgelser. Familien mener derfor, at patienten ikke kan klare mere.
Derfor er det vigtigt, at man gør sin familie klart i tide, hvis man ønsker eller ikke ønsker
organtransplantation, Christian Juul
Busch.