Politiets første oplysninger lød på, at et halvt kilo sprængstof var spredt ud over bunden af en container, som stod på havnen i Göteborg. Men nærmere undersøgelse viste, at der var tale om falsk alarm. Det skriver Svenska Dagbladet.
Politiets talsmand, Jan Caiman, siger, at der kan være tale om et materiale, der tidligere har været i containeren, som har efterladt spor. Spor som måske fik politiets måleudstyr til at slå ud.