Antallet af patienter, der søger erstatning for fejlbehandling eller skader, er faldet mærkbart i første halvår af 2017 sammenlignet med sidste år.
Det vækker bekymring hos Patienterstatningen, der frygter, at patienterne ikke bliver rådgivet godt nok.
Det skriver Jyllands-Posten efter antallet af ansøgninger er faldet med 10 procent til 3416 i første halvår.
- Det store og pludselige fald undrer os, for et tilsvarende fald ser vi ikke fra de øvrige aktører på sundhedsområdet, siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, til Jyllands-Posten.
Patienterstatningens tal viser samtidig, at andelen af anmeldelser, der kommer fra læger, er faldet fra 12 til fire procent.
- Sundhedspersonalet har simpelthen ændret adfærd, og det kan betyde, at der er erstatningsberettigende skader, der ikke bliver anmeldt, siger Karen-Inge Bast til avisen.
Hun mener, at der både bliver begået færre fejl, men også at en ny økonomisk model, hvor afdelingerne på sygehusenes økonomi er påvirket af antallet af erstatninger, spiller ind.
- Intentionen med erstatningsloven er jo helt klart, at lægerne har en oplysningspligt og pligt til at hjælpe de patienter, som måtte være kommet til skade, med at søge erstatning.
- Men belønningsstrukturen spænder jo nærmest ben for den, siger Kent Kristensen, sundhedsjurist ved Syddansk Universitet.
Regionernes formand, Bent Hansen (S), afviser pure, at det økonomiske incitament skulle påvirke personalets indsats for at oplyse patienter om deres ret til erstatning.
- Enhver patient, der bliver indlagt, bliver oplyst om sine muligheder og rettigheder. Og alle bliver vejledt og oplyst, når det bliver udskrevet.
- Så at der skulle være sket et fald fra et år til et andet i, hvor meget der bliver informeret, synes jeg virker fortænkt, siger han og fortsætter:
- Vores personale får du ikke til at undlade behandle patienterne bedst muligt, for de er fagligt meget ambitiøse og bevidste. Så at de skulle spekulere i dette her er ikke en fair påstand.
/ritzau/