FAKTA: "The Square" kan vinde endnu flere priser
Den danske skuespiller Claes Bang spiller hovedrollen i "The Square". Det gør han så godt, at han i lørdags fik prisen for årets bedste mandlige skuespilpræstation ved European Film Awards. Foto: Tobias Schwarz/AFP
Filmen "The Square" har haft succes ved flere filmfestivaler og er nomineret til en række andre priser.

Filmen "The Square" med danske Claes Bang i hovedrollen er mandag blevet nomineret til en Golden Globe-pris som årets bedste udenlandske film.

Hvis den tager prisen ved gallashowet 7. januar, vil det dog ikke være den første store pris, som filmen hiver hjem - og det vil muligvis heller ikke være den sidste.

Her er en oversigt over de priser, som "The Square" allerede har vundet, og som den indtil videre er nomineret til.

* Vundne priser:

Guldpalmen, Filmfestivalen i Cannes.

Bedste film (og fem andre priser), European Film Festival.

Bedste udenlandske film, Gilde Filmpreis.

Bedste film, Austin Fantastic Fest.

* Udestående nomineringer:

Bedste udenlandske film, Golden Globe Awards.

Bedste film, Satellite Awards.

Bedste udenlandske film, Critics' Choice Movie Awards.

* Desuden er "The Square" udpeget som Sveriges bud på en Oscar for bedste internationale film. De nominerede film bliver offentliggjort 23. januar.

Kilde: IMDB.com

/ritzau/