* December 2000: DSB bestiller 83 IC4-tog til i alt fem milliarder kroner hos italienske Ansaldobreda. De første togsæt skal leveres i 2002. Alle tog forventes at være leveret og i drift inden 2006.

* December 2002: DSB aftaler, at togene kan leveres med forsinkelse.

* August 2003: De første togsæt kommer til Danmark, men de er ikke køreklar.

* Februar 2004: De første tog forventes i drift omkring årsskiftet 2004/2005.

* September 2004: Togene forventes nu klar i januar 2006.

* Oktober 2005: Trafikminister Flemming Hansen orienterer trafikudvalget om, at de første IC4-tog alligevel ikke bliver klar ved indgangen til 2006.

* November 2005: DSB får udbetalt en bod på 250 millioner kroner på grund af forsinkelserne. DSB vurderer, at de første tog kommer på skinner i juni 2006. Samtlige togsæt forventes leveret i november 2008.

* December 2006: Rigsrevisionen giver i en beretning ingen kritik af hverken DSB eller Transportministeriet.

* Juni 2007: De første IC4-tog bliver testkørt i Danmark. De kommer dog ikke i drift på grund af lugtgener fra togets udstødning.

* Maj 2008: DSB giver Ansaldobreda et ultimatum: Det første tog skal køre i august 2008, og 14 togsæt skal være klar til drift i maj 2009. I modsat fald vil kontrakten blive ophævet.

* August 2008: Første IC4-tog kører i ordinær drift på en dansk strækning.

* Maj 2009: I et forlig får DSB 2,25 milliarder i kompensation fra italienerne mod at slække på en række krav i kontrakten. Ny dato for endelig levering bliver udgangen af tredje kvartal 2012.

* Januar 2011: De første IC4-togsæt med "Pakke 1" indsættes i passagertrafikken, da det bliver muligt at koble flere togsæt sammen.

* April 2011: DSB konstaterer, at driftsstabiliteten på IC4-togsæt med "Pakke 1" er langt lavere end forventet.

* Maj 2011: Transportministeren igangsætter en ekstern undersøgelse af togenes kvalitet samt alternativerne, hvis togene aldrig kommer i brug. DSB beslutter sig samtidig for at undersøge mulighederne for at komme ud af kontrakten.

* Oktober 2011: En ekstern undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Atkins konkluderer, at IC4-toget grundlæggende er sundt, og at det med en række opgraderinger kan komme til at køre efter hensigten. Det konkluderes samtidig, at DSB ikke har mulighed for at bryde kontrakten, ligesom det ikke er muligt at finde et alternativ til togene.

* November 2011: DSB indstiller al kørsel med IC4, efter togene to gange på få dage er kørt forbi røde stopsignaler. Bremseproblemerne bliver undersøgt af Havarikommissionen.

* Februar 2012: DSB igangsætter i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet en undersøgelse af IC4-togets togcomputer.

* Juni 2012: En undersøgelse lavet af Danmarks Tekniske Universitet konkluderer, at bremseproblemerne skyldtes glatte skinner på grund af vintervejr og løvfald og ikke fejl på bremsesystemet.

* Juni 2012: Statsrevisorerne retter en skarp kritik af både DSB's og Transportministeriets håndtering af sagen med IC4-togene. DSB har undervurderet opgaven med at færdiggøre togene, mens Transportministeriet har ført et mangelfuldt tilsyn med sagen.

* Juli 2012: Trafikstyrelsen giver DSB tilladelse til igen at køre med passagerer i IC4-togene.

* December 2012: DSB lancerer ny køreplan, som indeholder flere afgange med IC4. Toget er tilbage på strækningen mellem København og Aarhus. Samtidig indgås et nyt forlig med Ansaldobreda, som giver DSB mulighed for at annullere ordren på togsæt, der ikke er leveret med udgangen af september 2013.

* August 2013: DSB genoptager kørslen med sammenkoblede IC4-tog mellem København og Aarhus. Ved indgangen til måneden er der 23 IC4-tog i brug på de danske skinner.