* Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage.
* Ramadanen er én af islams fem søjler. Det er de vigtigste forskrifter, muslimer bør følge.
* Formålet er at mindes profeten Muhammeds første åbenbaring.
* Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det. Samtidig skal de vise, at de har disciplin til at følge Allahs bud.
* Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt - samt rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord.
* Når solen er gået ned, er der tradition for at samle hele familien om store og solide måltider.
* Undtaget fra reglerne er blandt andre børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende.
* Islams kalender følger månen, og ramadanen flytter sig således fra år til år med omkring 11 dage.
* I 2018 begynder ramadanen ved solnedgang tirsdag 15. maj og afsluttes torsdag 14. juni.
* Ramadanen afsluttes med fejringen eid.
/ritzau/